Bil ryger gennem isen

En sort Volvo lavede en noget alternativ parkering, og så gik den gennem isen

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Politikredse rundt om i landet har advaret borgere mod at bevæge sig rundt på isen, fordi den ikke er stærkt nok.

Noget kunne tyde på, at politiet må være mere klar i sin kommunikation, fordi en uopmærksom bilist har vurderet isen stærk nok til at lave en parkering.

Men det tilfrosne vand gav efter, og først røg isen, og så røg bilen.

- Vi får en anmeldelse af en person, der kommer forbi og ser den her bil i noget vandløb af en eller anden slags.

- Man er i tvivl om, hvorvidt der kan være personer i fare, men vi kan stadig se nummerpladen på bilen, så vi får slået nummerpladen op og får kontakt til ejeren af bilen, der kan oplyse, at alle er uskadte, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.

Krimi Politiet 'lagt ned' af henvendelser

Selvom politiet bliver kimet ned af borgere, der anmelder personer, som færdes på isen, er den her slags anmeldelser noget mere sjældne.

- Vi haft en forfærdelig masse anmeldelse om folk, der går rundt på søerne, men vi har ikke haft mange anmeldelser om biler, siger Ole Aamann.

Politiet formoder, man er kørt ud på isen med den forestilling, at isen kunne holde, men det viste sig så ikke at være tilfældet.

Ordensmagten vil ikke oplyse, hvor bilen brød gennem isen, men vil kun meddele, at det er sket i det sønderjyske område.

Krimi 11-årig faldt gennem isen - lå mindst fem minutter i vandet

Krimi Fire drenge gik gennem isen på Amager

Folk er væltet ud på isen i weekenden - her på Peblinge Sø lørdag.