Bil triller rundt på motorvej: Impliceret hund er ikke fanget

Et voldsomt solouheld tirsdag aften har gjort det nødvendigt at spærre to af tre spor

Følg Krimi

Et solouheld på Holbækmotorvejen har tirsdag aften gjort det nødvendigt at spærre to ud af tre spor ved frakørsel 2 Brøndbyvester.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Lars Guldborg, til Ekstra Bladet.

Uheldet skete omkring klokken 21.20. En person og en hund var til stede i køretøjet, som af indtil videre uvisse årsager trillede rundt flere gange og havnede i nødsporet.

Politi og redning er til stede. Der er endnu ingen melding om mandens tilstand. Manden behandles stadig på stedet.

Til gengæld tyder det på, at hunden, der ikke var i transportkasse og var løs i bilen, er sluppet nogenlunde fra uheldet. Den har formået at stikke af fra stedet, og politiet advarer om, at hunden løber rundt i området.

- Den er åbenbart bange for brandmænd. De fik de lokaliseret, men de kunne ikke fange den, siger Lars Guldborg.

To af tre spor er spærret. Det skyldes, at redningspersonalet skal have ro til at arbejde.

Motorvejen forventes at kunne åbnes helt igen inden klokken 23.

- Men det afhænger af meldinger om mandens tilstand. Hvis det er værre end forventet, kan det blive nødvendigt at tilkalde en bilinspektør, siger Lars Guldborg.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby