Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)
En 38-årig mand er bragt til Rigshospitalets Traumeafdeling, efter at han natten til torsdag kørte op i en parkeret trailer på Rovsingsgade nær Lersø Park Alle på Nørrebro i København.
Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.
- Han er kørt på hospitalet, hvor hans tilstand betegnes som kritisk, siger den centrale vagtleder Thomas Tarpgaard.
Han oplyser, at politiet modtog anmeldelsen klokken 02.42.
Politiet har endnu ingen oplysninger om, hvad der er gået forud for ulykken.
En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge ulykken.