Bilister blitzet: 600 røg i fælden

Den højeste hastighed over Storebæltsbroen var på 155 kilometer i timen

596 køretøjer kunne ikke holde sig under hastighedsgrænsen over Storebæltsbroen. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
596 køretøjer kunne ikke holde sig under hastighedsgrænsen over Storebæltsbroen. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Mindst 622.000 kroner.

Så meget kostede det flere hundrede bilister, der ikke kunne holde speederen i ro, da de torsdag og fredag i sidste uge kørte over Storebæltsbroen.

Der stod nemlig måleudstyr klar på Vestmotorvejen tæt ved betalingsanlægget i Halsskov.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Flere hundrede bilister
Den automatiske trafikkontrol blitzede i alt 596 køretøjer i løbet af 12 timer, og det resulterede altså i en kæmpe kollektiv bøde på mindst 622.000 kroner.

På strækningen må man højest køre 110 kilometer i timen, og det kunne 180 trafikanter torsdag altså ikke nøjes med.

En bilist havde speedometret helt oppe på 155 kilometer i timen, som ifølge mediet gav et klip i kørekortet og en bøde på 4500 kroner.

Rykkede udstyr
Fredag flyttede politiet måleudstyret tættere på betalingsanlægget til broen, hvor man kun må køre 90 kilometer i timen.

Her blev der blitzet 416 bilister, hvoraf 22 fik et klip i kørekortet oveni bøden.

Den højeste hastighed blev her målt til 131 kilometer i timen.

Hvornår får jeg et klip i kørekortet?

Der er mange ting, du kan gøre galt i trafikken, som kvitterer med et klip i kørekortet.

Hos Rådet for Sikker Trafik kan du læse meget mere om, hvad der giver klip i kørekortet.

I forbindelse med overskridelse af hastighedsgrænser, så får du et klip i kørekortet, hvis du kører over 30 procent hurtigere, end det er tilladt.

Bødens størrelse afhænger ligeledes også af hastigheden.

Du får frakendt kørekortet betinget, hvis du kører mere end 30 procent for stærkt på en motorvej, hvor du kun må køre 130 kilometer i timen.

Det kan også give klip

  • Brug af håndholdt mobiltelefon mv. under kørsel
  • Kørsel med for kort afstand til forankørende
  • Ulovlig kørsel i nødsporet
  • Undlade at spænde passagerer under 15 år fast efter reglerne
  • Kørsel over for rødt
  • Overtrædelse af vigepligt
  • Overtrædelse af reglerne om overhaling
  • Overskridelse af spærrelinjer ved overhaling
  • Hvis du øger hastigheden, når du bliver overhalet af en anden
  • Overhaling ved fodgængerfelt
  • Kørsel mod færdselsretningen
  • Uforsvarlig eller hasarderet forbikørsel i tæt trafik
  • Ændring af færdelsesretning til fare eller unødig ulempe for andre
  • Kørsel venstre om helleanlæg
  • Kørsel over jernbanespor efter signal om standsning
  • Kørsel med HTC (hash) i blodet

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets podcast 'Afhørt' om aktuelle krimi-sager. I denne uge handler det blandt andet om rockerklubben Satudarah, der har oprustet med medlemmer fra andre grupperinger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær