Bilister fandt 53-årig i afvandingskanal

Liget af den 53-årige Kim Gert Nielsen obduceres nu for, om han var udsat for en forbrydelse

Kim Gert Nielsen blev fundet i en afvandingskanal mandag efter at være blevet meldt savnet af familien. Politifoto.
Kim Gert Nielsen blev fundet i en afvandingskanal mandag efter at være blevet meldt savnet af familien. Politifoto.

Familien havde allerede meldt den 53-årige Kim Gert Nielsen for savnet, efter han forsvandt fra din bopæl den 28. april. Politiet var derfor i forvejen ude i området for at lede efter ham mandag med bl.a. politihunde, men det blev dog tilfældige bilister, der kørte forbi på motorvejen, som førte dem til det sted, hvor hans lig blev fundet.

Kim Gert Nielsen blev sidst set i live den 23. april, men blev mandag kort før kl. 17 fundet død i en afvandingskanal i området ved Grevinge/Plejerup.

Fuldt påklædt lokaliserede en politihelikopter fra luften den 53-årige, der blev bjærget i land. Politiet kan på nuværende tidspunkt hverken be- eller afkræfte, om han har været udsat for en forbrydelse.

53-årig mand forsvundet igen: Har tidligere været væk

- Vi kan ikke drage nogle konklusioner endnu, lige nu afventer vi resultaterne af obduktionen. Vi vil ikke lægge os fast på noget som helst i forhold til, hvordan og hvorfor han er død, og om det er en forbrydelse eller ej, lyder det fra vicepolitikommissær Kim Møller Løvkvist,

Det er dog ikke første gang, at den 53-årige Kim Gert Nielsen har været meldt forsvundet. Tidligere blev han fundet i skoven ved Kongsøre i Odsherred.

De pårørende er underrettet i sagen.