Bitten var midt i jordskælvet: Mine piger vågnede op med et skrig

Bitten Stage og hendes familie blev vækket i nat af det voldsomme jordskælv, som har ramt den sydvestlige del af Tyrkiet

Foto: Privat
Foto: Privat
Følg Krimi

- Mine to små piger vågnede op med et skrig. Jeg skyndte mig ind til dem, mens det hele rystede og alt faldt ned fra væggene. Min mand gik ud på altanen, hvor en råbte, at vi skulle skynde os ud af hotellet, hvis det nu faldt sammen.

Sådan beskriver Bitte Stage fra Herning nattens voldsomme jordskælv. Hun er sammen med sin mand og deres to piger på seks og otte år på ferie i den tyrkiske by Bitez.

- Vi skyndte os at pakke pigerne ind i deres dyner, og så løb vi ned til poolen. Vi har ligget under åben himmel hele natten, og min mand og jeg har ikke sovet. Pigerne faldt i søvn halv syv, men det har været en meget voldsom oplevelse, men vi har det godt nu, siger Bitten Stage til Ekstra Bladet.

Hun fortæller, at familiens hotel ikke er ramt af de store skader, men at alt ligger spredt rundt på området.

- Vores senge flyttede sig 10 cm ud fra væggen. Alt ligger hulter til bulter oppe på hotelværelset. Vi har lige været deroppe hurtigt for at hente noget solcreme, men det hele er i gang med at blive inspiceret nu.

- Heldigvis er personalet virkelig søde, selvom man også kunne se på dem, at de var bange. De er kommet med tæpper, puder og drikkevarer hele natten. Pigerne var ret bange, men heldigvis nåede jeg at gribe min rejsetaske på vej ud af værelset, og der lå en ipad i, som de har kunne bruge - inden de faldt i søvn, siger hun.

Foto: Privat
Foto: Privat

Blev meget chokeret
Hun fortæller, at hun ikke længere er bange, men at hun i nat fik et kæmpe chok, da de blev vækket.

- Man bliver ret forskrækket, når man bliver vækket på den måde - så skal man lige finde ud af, hvad der sker, der kom også to skælv ret hurtigt efter hinanden, siger hun.

Butikkerne i den by, hvor hun og familien holder ferie, er blevet fuldstændig smadret. Alle varer ligger nu på gulvet.

Her ramte jordskælvet. Foto: Bing.com, grafik: Frans Wej Petersen
Her ramte jordskælvet. Foto: Bing.com, grafik: Frans Wej Petersen
 

De mærker stadig efterskælv flere timer efter det første jordskælv, men det er ikke noget, der bekymrer familien, og de vil stadig fortsætte deres tre uger lange ferie.

- Nu skal vi bare have en hyggelig dag med pigerne - som selvfølgelig er udmattede efter i nat. Den mindste vil ikke engang ud i poolen. Og så skal vi bare tilbage til en feriehverdag igen, siger hun.

Jordskælvet er blevet målt til 6,7 Richterskalaen. To personer er dræbt, og over 200 personer er såret i forbindelse med jordskælvet.

Foto: Privat
Foto: Privat
 

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.