Black Lives Matter Danmark politianmeldt

Bwalya Sørensen og Black Lives Matter Danmark er blevet politianmeldt for overtrædelse af reglerne om indsamling

Bwalya Sørensen Foto: Rasmus Flindt Sørensen
Bwalya Sørensen Foto: Rasmus Flindt Sørensen
Følg Krimi

Den antiracistiske forening Black Lives Matter Danmark er blevet politianmeldt for ikke at have afleveret deres regnskab til tiden.

Det skriver TV 2. Civilstyrelsen bekræfter det ligeledes overfor Ekstra Bladet,

Regnskabet for perioden maj 2020 til maj 2021 skulle have været afleveret i december 2021, og det manglende regnskab har fået myndighederne til at være på nakken af foreningen.

Black Lives Matter nyder godt af penge fra indsamlinger. Og derfor er det lovpligtigt, at en revisor gennemgår deres regnskab i tilfælde af, at indsamlingerne overstiger 50.000 kroner. Det vil i så fald skulle godkendes af indsamlingsnævnet.

'I kan torturere mig'
Black Lives Matters formand, Bwalya Sørensen, forklarer overfor TV 2, at det manglende regnskab ifølge hende skyldes, at det ikke er muligt at finde en revisor, der vil gennemse deres regnskab af frygt for en mediestorm.

- I kan hive en fingernegl af mig. I kan torturere mig. I kan fængsle mig i ti år. Jeg kan ikke skaffe en revisor. De er bange, siger Bwalya Sørensen til TV 2.

Formanden vil ikke komme ind på, hvilke revisorer foreningen har kontaktet, men hun nævner overfor mediet de to store revisionshuse Deloitte og PwC, der skulle have afvist at hjælpe. De afviser dog begge overfor mediet, at de skulle være blevet kontaktet af Black Lives Matter Danmark.

Af hensyn til efterforskningen vil Civilstyrelsen og Københavns Vestegns Politi ikke kommentere sagen yderligere.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+