Blev dræbt af ekskæresten: Stella forudså sin egen død

Den 39-årige kvinde skrev adskillige opslag på Facebook om sin magtesløshed i forhold til den voldelige ekskæreste

Følg Krimi

Stella Martinez blev kun 39 år, før hun døde af de hjerneskader, hun havde fået, efter hendes ekskæreste havde slået og kvalt hende.

Men allerede før overfaldet havde kvinden fra Las Vegas forudset det i et opslag på Facebook.

Det skriver Independent.

'Jeg er død, før de (politiet, red.) gør noget', skrev hun angiveligt på sin Facebook-profil allerede i januar.

Et halv år efter, 3. juni, blev Stella Martinez overfaldet af sin 41-årige ekskæreste, Christopher Wood. Han brød ind i hendes hjem, hvor han både slog og kvalte hende.

Tre uger efter døde hun af sine skader, og ekskæresten blev sigtet for blandt andet mordforsøg og røveriforsøg.

'Sociopat'
For nylig er det så kommet frem, at Stella Martinez flere gange ytrede sig på Facebook om sin magtesløshed.

Hun følte angiveligt ikke, at politiet tog hende seriøst.

Også på Christopher Woods profil ytrede hun sig. Her kaldte hun ham blandt andet en sociopat.

'Jeg ville ønske, jeg aldrig havde mødt dig', skrev hun og anklagede ham for at have ødelagt hendes liv.

Den 14. juli vil første høring i sagen finde sted, og her forventes det, at anklagerne mod Christopher Woods vil blive skærpet.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.