Blev måske syg bag rattet: Kørte ind i mur og el-skab

Kvinde i 60´erne er død efter solo-ulykke i Rødovre

Bilen endte i en lav havemur og et DONG-skab. Foto: Kenneth Meyer
Bilen endte i en lav havemur og et DONG-skab. Foto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

OPDATERING: Politiet har nu oplyst, at den kvindelige bilist er død på hospitalet efter ulykken. Det vides endnu ikke, hvad dødsårsagen er.

---

Det var muligvis sygdom, der fik en kvinde i 60´erne til at miste herredømmet over sin bil, der i eftermiddag kørte tværs over vejen og ind i en lav havemur og et el-skab i krydset Engdiget og Jyllingevej i Rødovre.

Ulykken skete cirka klokken 15.50, og kvinden blev behandlet med blandt andet hjertemassage på stedet gennem længere tid, inden hun blev kørt til Rigshospitalets traumecenter med eskorte af to politimotorcykler.

Politiet på Københavns Vestegn kender endnu ikke årsagen til ulykken, men der kan være tale om, at kvinden har fået et sygdomstilfælde bag rattet.

Solo-ulykken skete i krydset Engdiget og Jyllingevej. Foto: Kenneth Meyer
Solo-ulykken skete i krydset Engdiget og Jyllingevej. Foto: Kenneth Meyer

Der blev sendt brandvæsen, ambulancer og akutlæge til stedet. Kvinden var ikke klemt fast i bilen, men blev behandlet på fortovet, hvor brandvæsenet rejste en læskærm, mens lægen og ambulancepersonalet arbejdede med hende.

- Det ser ud til, at bilen er kørt tværs over vejen og er endte i en tre-stens høj havemur og et DONG-skab. Skaderne på bilen ser ikke voldsomme ud, og kvinden fik hjertemassage på stedet i lang tid, siger Ekstra Bladets reporter på stedet.

Vagtchef Kim Madsen, Københavns Vestegns politi, oplyser, at den kvindelige bilist er i live, men der er ingen nærmere oplysninger om hendes tilstand.

Ekstra Bladets reporter oplyser, at ulykken gav en stor kødannelse på Jyllingevej mod København.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.