Blitzet med 201 km/t på landevej: Nu har politiet fundet bilisten

En 22-årig mand har fået inddraget kørekortet på stedet

En bilist blev fredag klokken 14.27 målt til at køre 201 km/t på et sted, hvor fartgrænsen er 80 km/t. Politifoto
En bilist blev fredag klokken 14.27 målt til at køre 201 km/t på et sted, hvor fartgrænsen er 80 km/t. Politifoto
Følg Krimi

En 22-årig mand fra Vejen Kommune har mandag fået inddraget sit kørekort, efter at han i fredags er blevet taget i at køre 201 km/t. på en strækning, hvor fartgrænsen er 80 km/t.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Manden fik mandag formiddag besøg af politiet. De kunne præsentere manden for det foto, som var blevet taget af den automatiske trafikkontrol i fredags på Lunderskovvej. Og manden erkendte over for betjentene, at det var ham, der kørte bilen.

Leder af færdselspolitiet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, fortæller til Ekstra Bladet, at politiet har gjort en ekstra indsats for at få afgjort sagen så hurtigt.

- Når vi har sådan en høj hastighed, så vil vi gerne gøre lidt ekstra. Den normale procedure er jo, at ATK kontakter folk pr. brev, hvor de får at vide, at de er blevet blitzet. Siden går der lidt tid med dialog frem og tilbage. Men det synes vi ikke, at vi kunne vente på her, siger Knud Reinholdt til Ekstra Bladet.

Knud Reinholdt kalder den 22-åriges kørsel for 'vanvidskørsel'.

Ud over at betjentene altså kunne tage den 22-åriges kørekort med tilbage til stationen, blev manden også præsenteret for en bøde på 9500 kroner.

Hans kørekort er i udgangspunktet ubetinget frakendt i en periode på seks måneder.

Bilist kørte 201 km/t på landevej: Nej, nej, nej

- Nu skal politiets jurister lige se på sagen. Men den kendsgerning, at manden kører mere end dobbelt så hurtigt, som han må, og at han samtidig kører hurtigere end 200 km/t., vil tilsammen give ubetinget frakendelse i et år. Det kan være, juristerne når frem til, at der skal trækkes lidt fra det samlede regnskab, så han slipper med et halvt år, siger Knud Reinholdt videre.

Den 22-årige skal også op til ny teori- og køreprøve, før han kan få kørekortet tilbage.

Knud Reinholdt fortæller, at det ikke var muligt for politiet at konfiskere den 22-åriges bil. Det kan alene ske, hvis manden bliver taget for at køre bil uden at have kørekort. Altså hvis han finder på at køre i sin bil i perioden, hvor han er frakendt førerretten.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.