Blodigt opgør i Holbæk: Borgmester forbyder rockere i klubhus

Myndighederne i Holbæk tager endnu et skridt i opgøret med kriminelle i byen

Følg Krimi

I et forsøg på at bremse en voldelig konflikt i Holbæk forbydes rockere fra Bandidos nu at tage ophold i deres klubhus.

Det er borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der mandag formiddag på vegne af kommunen har taget beslutningen, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Samlingsforbuddet betyder, at personer med tilknytning til Bandidos ikke længere må opholde sig på adressen Østerstræde 4 i Holbæk.

Forrige søndag meddelte Holbæk Kommune, at man havde i sinde at forbyde adgang til klubhuset. Og da kommunen i løbet af den otte dage lange høringsfrist ikke har modtaget nogen indsigelser, kan forbuddet nu træde i kraft.

Samlingsforbuddet er det seneste værktøj, som myndighederne tager i brug for at dæmme op for konflikten i Holbæk, der er eskaleret i oktober.

Midt- og Vestsjællands Politi indførte således i sidste uge visitationszone i midtbyen og i boligområdet Agervang, hvor der også har været voldelige overfald i forbindelse med konflikten.

Samlingsforbuddet i Bandidos-klubhuset gælder i første omgang i tre måneder. Det kan herefter forlænges på ubestemt tid, hvis kommunen vurderer, at der fortsat er grundlag for at forbyde adgang.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time