Børnechef om voldtægtssag: 14-årig Herlufsholmpige bør videoafhøres

Flere af Næstved Kommunes børnesagkyndige er blevet orienteret i sagen om den mulige voldtægt af en 14-årig pige på Herlufsholm Kostskole

Herlufsholm Kostskole er kommet i mediernes søgelys, efter at en 14-årig pige har anmeldt en voldtægt. Foto: Peer Pedersen
Herlufsholm Kostskole er kommet i mediernes søgelys, efter at en 14-årig pige har anmeldt en voldtægt. Foto: Peer Pedersen
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Region Sjællands Børnehus, som er sat i verden for at hjælpe sexmisbrugte børn, er klar til at modtage den 14-årige pige fra Herlufsholm Kostskole, som torsdag anmeldte, at hun tre dage forinden blev voldtaget på skolen.

Det fortæller børnechef i Næstved Kommune, Thomas Carlsen, til Ekstra Bladet.

Næstved Kommune har tilsynspligten med Børnehuset, og da det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som efterforsker sagen, vil det også være psykologer og særligt uddannede børneafhørere, som vil komme til at stå for den del af efterforskningen i Børnehuset, som politiet ikke selv kan foretage.

Loven om videoafhøring af børn blev senest ændret 1. april i år. Tidligere var det alene børn op til 12 år, som skulle omkring en videoafhører i børnehuset, men nu skal også 13- og 14-årige børn, der vurderes til at være blevet sexkrænket, omkring Børnehuset i Næstved.

Pige fra 8. klasse anmelder voldtægt på Herlufsholm Kostskole

Afhøringen optages på video for at den kan bruges i retten på et senere tidspunkt. Den 14-årige vil altså på den måde slippe for at skulle troppe op i retten og vidne - hvis politiet altså ender med at rejse tiltale mod den 16-årige elev, der foreløbig er sigtet i sagen.

Skolen undersøgte selv
Ifølge Thomas Carlsen vil det ske i samarbejde med pigens egen hjemstavnskommune. Men det er Næstved Kommune, som har tilsynspligten med de mindreårige børn, mens de opholder sig på kostskolen.

- Derfor er flere af mine medarbejdere også allerede engageret i sagen, siger Thomas Carlsen til Ekstra Bladet.

Ifølge lokalpolitiet i Næstved blev en 16-årig dreng, der også er elev på skolen, torsdag anholdt. Han blev løsladt fredag, men politiet opretholder voldtægtssigtelsen mod ham. Det er politiets opfattelse, at der er foregået noget ulovligt på Herlufsholm Kostskole i mandags, hvor pigen først orienterede sin sovesalslærer, inden skolens ledelse tirsdag morgen tog initiativ til en mere grundig undersøgelse af, hvad der var sket.

Dreng løslades i voldtægtssag fra Herlufsholm

Siden blev pigen indlagt på skolens egen sygeafdeling. Hendes forælldre blev tilkaldt. Og en særlig ekspert i konlifktløsning og seksuelle krænkelser blev tilkaldt for at gå i dialog med pigen. Skolen vejledte pigens forældre i, hvordan de kunne vælge at anmelde det skete til politiet, og efter at have drøftet situationen med familiens advokat, valgte denne torsdag at anmelde forholdet.

Trygge rammer
Ifølge Thomas Carlsen er det vigtigt for politiets mulighed for at undersøge sagen ordentligt, at pigen bliver afhørt.

- Og det skal den særligt uddannede videoafhører fra politiet gøre. I Børnehuset er der trygge rammer og kompetent personale, der kan gøre det på en måde, der er så skånsom som mulig for pigen, siger Thomas Carlsen til Ekstra Bladet.

- Men det forudsætter naturligvis, at pigen har lyst til at lade sig afhøre, fortsætter Thomas Carlsen.

Forstander for Stiftelsen Herlufsholm Skole & Gods, Jens Moberg, sagde fredag morgen til Ekstra Bladet, at skolen tager sagen meget alvorligt.

- Vi er dybt bekymrede over, at denne hændelse har fundet sted på skolen. Elever og lærere er dybt berørte, siger Jens Moberg til Ekstra Bladet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?