Annonce:
Annonce:

Bombe i kidnapnings-sag: Politiet renser sikkerhedsfolk

Advokaturchef bekræfter, at der ikke kommer nogen retssag mod seks tyskere sigtet for forsøg på at bortføre børn i bitter samværs-strid på sønderjysk villavej - anmeldelse af børnenes morfar for dødstrusler ender også i ingenting

Her er en del af den konfliktramte tyske familie fotograferet, længe før samværs-striden eksploderede over grænsen til Danmark. Det er Stephan Hensel og Christina Block i midten. Nu rykker sagen i en helt ny retning. Privatfoto
Her er en del af den konfliktramte tyske familie fotograferet, længe før samværs-striden eksploderede over grænsen til Danmark. Det er Stephan Hensel og Christina Block i midten. Nu rykker sagen i en helt ny retning. Privatfoto
Annonce:
Følg Krimi

Gifttænderne er med kort varsel trukket ud af den potentielt kriminelle del af et velstillet eks-ægtepars kamp om tre af deres fælles børn.

Den bitre samværsstrid eksploderede 9. november sidste år, da seks tyske sikkerhedsfolk fra firmaet BPS 360 blev anholdt og sigtet for forsøg på at kidnappe børnene hos deres far og bonus-mor på en villavej i Gråsten i Sønderjylland.

Her har de boet i halvandet år. Børnenes far, Stephan Hensel, hævder, at de yngste går i skole med overfaldsalarmer af frygt for at blive opsøgt af deres mor, Christina Block.

Meningen med optrinnet i november skulle ifølge sigtelsen være, at børnene skulle tvinges tilbage til deres yderst velhavende mor i Hamburg.

Christina Block glæder sig over, at Syd- og Sønderjyllands Politi nu har droppet og lukket sagen om det potentielle kidnapningsforsøg i Gråsten i november 2022. Foto: Jonas Olufson
Christina Block glæder sig over, at Syd- og Sønderjyllands Politi nu har droppet og lukket sagen om det potentielle kidnapningsforsøg i Gråsten i november 2022. Foto: Jonas Olufson

Annonce:

Men Ekstra Bladet ligger inde med en ny afgørelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Den slår fast, at anklagemyndigheden én gang for alle lægger efterforskningen af lederen af BPS 360 Frank Müller ned, og at han ikke længere er sigtet for kidnapningsforsøg.

- De fem andre sigtede, hvoraf fire er tyske statsborgere og den sidste fra et tredje land, er omfattet af den samme afgørelse. Vi vurderer, at det ikke vil være muligt at løfte et bevis, der ville holde i retten. Politiet efterforsker, om der kunne være andre parter involveret. Men sagen er lukket fra vores side, forklarer advokaturchef Jannie Dahl Nøhr torsdag morgen.

Mor: Det ville aldrig ske
Politiets afgørelse kommer ikke bag på Christina Block, som er dybt ulykkelig over, at hun ikke har fået mulighed for at se sine børn i 17 måneder, og som tidligere har udtalt sig til Ekstra Bladet om konflikten. Hun har hele vejen igennem fastholdt, at sikkerhedsfolkene udelukkende var med i Danmark for at beskytte hende og de andre familiemedlemmer, der i november troppede op i Gråsten for at få børnene i tale.

Annonce:

- Som børnenes mor ville jeg selvfølgelig ikke beordre en kidnapning af dem. Det ville aldrig kunne ske, da jeg (i henhold til en aftale truffet ved en tysk domstol i 2021, red.) har ret til at beslutte, hvor de skal opholde sig, forklarer Christina Block pr. mail i en reaktion på politiets afgørelse.

Det tidligere ægtepar Christina Block og Stephan Hensel fotograferet ved en festlig lejlighed i Hamburg tilbage i 2012. Foto: Patrick Becher/RTN
Det tidligere ægtepar Christina Block og Stephan Hensel fotograferet ved en festlig lejlighed i Hamburg tilbage i 2012. Foto: Patrick Becher/RTN
 

Retten i Sønderborg anerkendte sidste år den tyske landsrets afgørelse i sagen. Men vurderingen var samtidig, at det ikke ville være godt for børnenes trivsel at komme hjem til deres mor i Tyskland, før der er foretaget en endelig ekspertvurdering af anklagerne mod Christina Block.

En anden dramatisk udløber af konflikten er også gået i sig selv.

Advokaturchef Jannie Dahl Nøhr bekræftede torsdag morgen Ekstra Bladets oplysninger om, at børnenes morfar, Eugen Block, der er grundlægger af en stor tysk restaurant- og hotelkæde, også klarer frisag.

Annonce:

En vanvittig anmeldelse
Matadorens tidligere svigersøn, Stephan Hensel, der nu har tre af sine børn boende hos sig og sin nye kone i Gråsten, anmeldte for nylig den 82-årige matador for at have fremsat dødstrusler mod ham i et brev til børnene. Men den sag er også endegyldigt lukket af Syd- og Sønderjyllands Politi og vil ikke blive genstand for yderligere efterforskning.

Det bekræfter den tyske families danske advokat, David Neutzsky-Wulff, i et brev, som Ekstra Bladet har læst igennem.

'Som jeg tidligere har fastslået, indeholder din fars brev ingen kriminelle trusler,' skriver advokaten til Christina Block.

Familiestrid eksploderer: Morfar anmeldt for dødstrusler

Over for Ekstra Bladet beskriver Christina Block anmeldelsen mod hendes far som 'vanvittig'. I afgørelsen forklarer anklagemyndigheden, at passager som 'hævnen vil komme til dig', 'jeg vil få dig og jer ned med nakken' og 'du skal have nogle bank' ikke er i strid med straffelovens trusselsparagraf 266.

Det tidligere forældrepar har ligget i konflikt om børnene siden sidste års begyndelse. Christina Block beskylder sin eksmand og hans nye kone for at manipulere med børnene, sætte dem op imod hende og skabe et falsk billede af hende.

Det afviser Stephan Hensel. Han støtter sig til eksperters vurdering af, at hans ekskone overvåger dem og gør dem utrygge.

Læs mere om sagen:

Millionær-mor i modangreb: - Eksmand har bortført mine børn

Kidnapningsdrama: Her er børnenes millionær-mor

Kidnapningsdrama: - Sindssygt og langt over kanten

Kidnapningsdrama: - Vi er konstant på vagt

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: