En staldbygning på Horsbølvej i Skærbæk brød sent søndag eftermiddag i brand.
Politiet fik anmeldelsen kl. 17.00, hvorefter der blev sendt politi og slukningskøretøjer til steder.
- Vi er dernede i øjeblikket. Der er muligvis op til 50 alvssøer, der skal aflives, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen.
Ingen mennesker kom til skade ved branden, der nu er fuldstændig slukket.
Årsagen til branden er endnu ikke fastlagt.
- Muligvis - men det skal undersøges nærmere, kan det være startet i noget ventilationsanlæg, siger vagtchefen.