Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)
Der er brand i en tatovørforretning i Smedelundsgade i Holbæk mandag aften.
Branden er anmeldt til alarmcentralen klokken 21.26, og politi og redning er ankommet til stedet.
Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Se mere video på Localeyes.dk.
Oplysningerne bekræftes af indsatsleder ved Vestsjællands Brandvæsen, Kirsten Dandanell.
Hun fortæller til Ekstra Bladet, at hun ikke vil udtale sig om branden og henviser i stedet til politiet.
Politiet har på grund af travlhed ikke mulighed for at svare på yderligere spørgsmål lige nu.
- Vi er ved at undersøge branden lige nu. Der spærres af og undersgøes videre i morgen, når det bliver lyst, siger vagtchef Thomas Jørgensen til Ekstra Bladet.
En tatovørbutik i Ballerup blev i fredags udsat for hærværk af en gruppe mænd ved 11.30-tiden. Efter Ekstra Bladets oplysninger har der også været begået hærværk mod en tatovørbutik i Køge og i Frederikssund i den forgangne uge.