Der var tydelige flammer og røg fra Torvehallerne i København, hvor der var gået ild i en butik sent lørdag aften.
Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.
Både politi og brandvæsen er til stede ved branden, og flere røgdykkere har allerede fået slukket branden.
Brandvæsnet er i øjeblikket i gang med at udlufte for en del røg, og har evakueret alle personer omkring Torvehallerne.
Ingen er kommet til skade, oplyser Hovedstadens Beredskab.