Brand i transformator: Kolding ramt af strømnedbrud

Der kan være problemer med både el, vand og varme som følge af brand i transformatorstation

En brand i en transformatorstation betyder torsdag morgen, at der kan være problemer med både el-, vand- og varmeforsyningen i Kolding og opland.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi og forsyningsselskabet Trefor torsdag morgen.

Ifølge politiet er de til stede sammen med øvrige myndigheder og samarbejdspartnere ved branden. Arbejdet med at slukke branden er i gang, og branden er under kontrol, oplyser de.

Ifølge Trefor har 11.700 kunder fået strømmen tilbage. I skrivende stund er der således kun 300, der mangler at få strøm. De forventes at have fået strøm igen klokken 8, lyder det.

Varmen ventes at komme tilbage i løbet af morgentimerne.

Ekstra Bladet følger sagen ...