Lørdag var der været brand i et skur, der er placeret mellem sporene, på Svanemøllen Station i København.
Det bekræfter Hovedstadens Beredskab over for Ekstra Bladet.
- Vi fik anmeldelsen klokken 13.26 om brand i et halvstort skur. Vi kendte ikke indholdet.
- Da der er strøm i skuret, er vi gået forsigtigt til værks, fortalte operationschef Michael Jonsen tidligere på dagen.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, men togdriften har været ændret grundet beredskabets arbejde, oplyste DSB.
Beredskabet var stadig på stedet klokken 16.20, men var så småt ved at pakke sammen.
- Det ulmer lidt i skuret, så vi står og holder øje med situationen.
- Når vi har styr på det hele, overlader vi det til Banedanmark, sagde operationschefen.