Opdateret mandag 12.27: Branden er nu slukket, og ingen kom til skade
Mandag er der udbrudt brand på Njalsgade i København.
Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Thomas Hjermind til Ekstra Bladet.
- Vi modtager en anmeldelse klokken 11.47 om ild i en bygning på Njalsgade 155, siger han.
Vagtchefen fortæller, at brandvæsenet er i fuld gang med slukningsarbejdet.
Han forventer, at der vil blive foretaget afspærringer og omlægning af trafik.
Billeder fra stedet viser, hvordan der er kraftig røgudvikling.
Ifølge Hovedstadens Beredskab er der tale om brand i byggematerialer.
Det oplyser de på Twitter.