En større styrke fra beredskabet er sendt ud til Klampenborg Galopbane, hvor der er meldinger om brand ved køkken og en facade.
Det skriver Beredskab Øst på Twitter.
Politiet er også til stede, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Mikkel Lyberg til Ekstra Bladet.
- Der er ingen tilskuere dernede og der er ingen personer i huset. Brandårsagen kender vi ikke endnu, fortæller vagtchefen.
Ifølge politiet er der dog allerede styr på situationen.
- Der er styr på flammerne, siger Mikkel Lyberg.
Ekstra Bladet følger sagen ...