Brandslukningsfly styrter ned i Portugal hvor skovbrand hærger

En skovbrand, som begyndte lørdag, er den værste i Portugals historie. 64 personer har mistet livet.

Følg Krimi

Et brandslukningsfly er styrtet ned i det centrale Portugal i forbindelse med bekæmpelsen af en dødelig skovbrand, som har kostet 64 personer livet.

Det meddeler en talsmand for landets civile beskyttelse til nyhedsbureauet AFP.

De portugisiske tv-stationer SIC og TVI oplyser, at flyet er forulykket nær Pedrógão Grande, hvor flammerne har hærget siden lørdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En helikopter er fløjet mod ulykkesstedet. Det rapporterer nyhedsbureauet Lusa ifølge Reuters.

Branden er den dødeligste i Portugals historie.

1000 brandmænd har kæmpet med at få skovbranden slukket. Tirsdag er omkring 85 procent af flammerne under kontrol, skriver Reuters.

Oven på tragedien anklager flere beredskabsmyndighederne for at reagere for langsomt, da naturkatastrofen ramte.

Det har fået den portugisiske premierminister, António Costa, til at bede om en redegørelse fra myndighederne. Det skriver Reuters.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?