Brian Sandberg offer i Se og Hør-sagen: Det er skræmmende

Eksrockeren har tænkt sig at søge erstatning, efter Aller Media og tidligere chefer på Se og Hør er blevet dømt

Se og Hør overvågede over 100 forskellige kendte danskere i perioden 2008-2012. FOTO: Tariq Mikkel Khan
Se og Hør overvågede over 100 forskellige kendte danskere i perioden 2008-2012. FOTO: Tariq Mikkel Khan
Følg Krimi

Torsdag faldt der dom mod Aller media og to tidligere chefer, Lise Bondesen og Kim Bretov, i den såkaldte Se og Hør-sag. Aller Media har fået 50 dagbøder á 200.000 kroner, og de to chefer har fået seks måneders betinget fængsel hver.

Ifølge anklageskriftet har Se og Hør i perioden 2008-2012 betalt en ansat fra Nets for at give dem oplysninger om kendte menneskers kreditkort-færden.

Peter Bo Henriksen, eller Tys tys-kilden, som Nets-medarbejderen også kaldes, har angiveligt modtaget 430.000 fra Se og Hør for mindst 662 oplysninger i perioden.

Handler nok om Stein Bagger
En af dem, der blevet overvåget af Se og Hør's tys tys-kilde, er eksrockeren Brian Sandberg, der også er den eneste rocker, der stod på listen over overvågede danskere.

- Jeg fik at vide, at der var en liste med folk, der var blevet overvåget. Og efterfølgende blev jeg ringet op, fordi jeg selv stod på den liste.

- Jeg ringede med det samme til min advokat, og derefter indgav jeg en anmeldelse til politiet, siger Brian Sandberg til Ekstra Bladet.

Lund Madsen venter på de store fisk

Se og Hør brugte oplysningerne fra Nets til at skrive historier om kendte og kongelige, da de på den måde kunne spore deres færden ved hjælp af kreditkortene.

- Jeg ved ikke, hvad de har fundet ud af om mig gennem overvågningen, eller om der er kommet konkrete historier ud af det, men jeg kan forestille mig, at det har handlet om Stein Bagger, siger Brian Sandberg.

Det er skræmmende
Selv om Brian Sandberg har været vant til, at der tit blev holdt øje med, hvad han foretog sig, synes han, at Se og Hør's metoder var over grænsen.

- Det var rigtig grænseoverskridende og skræmmende, at nogle havde overvåget mit kreditkort, men jeg tror, at andre kendte har været mere chokerede over det end mig. Jeg har prøvet at blive overvåget og tjekket op på før, siger han.

Brødebetynget Bondesen efter dom: Undskyld

Sammen med sin advokat venter Brian Sandberg nu på, at den sidste retssag er slut, så han kan få sin egen sag mod bladet afgjort.

- Når den sidste retssag er afgjort, vil jeg søge erstatning med hjælp fra min advokat, og jeg tænker, at mine muligheder er gode, efter de har tilstået, fortæller eksrockeren.

Se og Hørs overvågning gik blandt andet ud over de tidligere landsholdsprofiler Michael Laudrup og Peter Schmeichel, tv-værterne Jakob Kjeldbjerg og Kim Bildsøe Lassen, reality-stjerner som Frederik Fetterlein og Jackie Navarro samt erhvervsfolkene Preben Damgaard og Christian Kjær.

Derudover har navne som Casper Christensen, Iben Hjejle, Mads Mikkelsen, Pelle Hvenegaard og Lars Løkke været fremme - men den mest omtalte sag omhandler formentlig prins Joachim og prinsesse Marie, hvis bryllupsrejse Se og Hør - ifølge politiet - fik oplysninger om fra kilden.

Se og Hør-skandalen: Nu er første dom faldet

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+