Bro spærret inden storm

Risiko for forhøjet vandstand betyder, at Kronprins Frederiks Bro først åbnes igen mandag i stedet for lørdag

I Roskilde Fjord ventes vandstanden at stige i weekenden grundet stormen Malik. Foto er Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord 2. januar 2018, da en stormflod skabte oversvømmelser. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I Roskilde Fjord ventes vandstanden at stige i weekenden grundet stormen Malik. Foto er Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord 2. januar 2018, da en stormflod skabte oversvømmelser. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Den storm, der lørdag ventes at komme ind over dele af Danmark, er allerede årsag til forstyrrelse af trafikken.

Kronprins Frederiks Bro, der går over Roskilde Fjord i Frederikssund, blev fredag således spærret i begge retninger som følge af risiko for forhøjet vandstand.

Den bliver nok først åbnet mandag. Det oplyser Vejdirektoratet lørdag middag på Twitter.

- Det trækker desværre ud med at kunne genåbne broen. Risikoen for forhøjet vandstand gør, at broen ikke forventes genåbnet før ved middagstid mandag, skriver Vejdirektoratet.

De første meldinger gik på, at broen kunne genåbne lørdag middag.

Trafikanter opfordres til i stedet at benytte Kronprinsesse Marys bro.

Kronprins Frederiks Bro blev lukket fredag klokken 16.30. Det skete for at give plads til beredskabets arbejde med at lægge mobile diger - også kendt som watertubes - ud.

Det skrev Frederikssunds Kommune på sin hjemmeside.

- Det er fortsat dette arbejde, som spærrer broen, skrev kommunen natten til lørdag.

Stormen Malik rammer ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) det meste af landet lørdag. På de mest udsatte steder med vindstød op til orkanstyrke.

- Den kraftige vind sætter skub i vandmasserne, så selv om Malik drager mod Rusland søndag, og vinden dermed langsomt aftager, ventes der søndag og natten til mandag steder med forhøjet vandstand, skriver DMI fredag aften.

Der forventes forhøjet vandstand i blandt andet Roskilde Fjord. Vandstanden i Roskilde Fjord kan stige med mellem 1,6 og 1,9 meter i forhold til den normale vandstand.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+