Brødre lokkede offer i sex-fælde: Nu er de dømt

Studerende troede, han skulle have sex med 14-årig pige. Men profilen var falsk, oprettet af to røvere

Den 24-årige blev lagt i håndjern og holdt indespærret i sin lejlighed i 10 timer, mens røverne ventede på, at hans bank åbnede. (Foto: Thomas Borberg)
Den 24-årige blev lagt i håndjern og holdt indespærret i sin lejlighed i 10 timer, mens røverne ventede på, at hans bank åbnede. (Foto: Thomas Borberg)

En 24-årig studerende drømte om sex med den 14-årige Sofie, som han havde chattet med på internettet, og inviterede hende hjem til sit kollegieværelse i Brønshøj i København.

Men det var ikke 'Sofiepigen2001', som den 24-årige åbnede døren for, men i stedet de to brødre Christoffer Gøth, 22, og Mikkel Gøth, 23, der havde lokket den 24-årige i en sex-fælde med en falsk profil på nettet.

I cirka 10 timer blev den 24-årige holdt fanget af brødrene, der lagde ham i håndjern og ventede hele natten hos ham på, at banken åbnede. Så tog de en taxi til banken sammen med den 24-årige, der hævede 95.000 kr., som han overdrog til Mikkel Gøth.

Herefter fik den 24-årige udleveret sine nøgler og sin mobil, og han fik lov at gå.

Den 24-årige blev lagt i håndjern og holdt indespærret i sin lejlighed i 10 timer, mens hjemmerøverne ventede på, at hans bank åbnede. (Foto: Thomas Borberg) Krimi Studerendes sex-mareridt: 14-årige Sofie viste sig at være to mænd

- De får mig til at åbne min dør ved at skrive en sms-besked, som jeg tror er fra Sofie, har den 24-årige studerende forklaret i retten.

- De står allerede foran min dør, da jeg åbner for at lukke Sofie ind. Men pludselig bliver jeg presset ind i værelset igen, forklarede han.

Den 24-årige blev lagt i håndjern og holdt indespærret i sin lejlighed i 10 timer, mens hjemmerøverne ventede på, at hans bank åbnede. (Foto: Thomas Borberg) Krimi Offer for hjemmerøveri gik i sex-fælde

I dag har et nævningeting ved retten på Frederiksberg idømt Christoffer Gøth to års fængsel, mens hans storebror, Mikkel Gøth, fik fire års fængsel.

Brødrene blev dømt for røveri, ulovlig tvang og frihedsberøvelse.

Mikkel Gøth blev foruden røveriet i Brønshøj dømt for flere lignende sager om røveri og afpresning og forsøg herpå i Aarhus, begået med den samme fremgangsmåde med en falsk profil af den 14-årige 'Sofiepigen2001'.

Efter dommen blev Christoffer Gøth løsladt til senere afsoning af dommen, mens storebroderen blev fortsat varetægtsfængslet. De bad om betænkningstid.

Offer fik også en dom
Det 24-årige offer for røveriet i Brønshøj blev i oktober selv idømt tre måneders betinget fængsel for forsøg på samleje med den fiktive 14-årige Sofie.

Røveriet skete natten mellem den 2. og 3. november 2015, og mens den 24-årige lå på gulvet i håndjern, blev han truet med, at brødrene ville offentliggøre hans chat og sms-korrespondance med den 14-årige og fotos af seksuel karakter, som lå på hans computer.

Først blev han aftvunget Nem ID koden til sin netbank, og der blev overført 1000 kr. til en sport betting side. Næste morgen ringede brødrene til den 24-åriges bank og udgav sig for at være ham, og bestilte 95.000 kr. i kontanter, som den studerende herefter hende i banken.

- De giver mig valget mellem at offentliggøre hele min samtale med Sofie, eller betale dem for at holde mund, har den 24-årige forklaret.

Ifølge den studerende valgte han i første omgang offentliggørelsen.

- Men så tager den ene fat i et træsværd og siger: 'Skal vi se, hvor hårdt den her kan slå?'.

- Ville afsløre pædofile
Under retssagen forklarede Mikkel Gøth, at det ikke var penge, men et hæderligt motiv til at afsløre pædofile, der drev ham.

Han ville bruge samme metoder som TV-dokumentarprogrammet 'Jagten - Børnelokkere på nettet', hvor journalister afdækker pædofiles net-korrespondance med det, de tror, er mindreårige piger.

- Jeg havde set programmet, og så sad jeg efterfølgende til en fest, hvor en ung pige fortalte, hvad piger blev udsat for på nettet. Det havde jeg svært ved at tro på, fordi jeg tænkte, at pigerne selv lægger op til det, men jeg blev chokeret over hvor udbredt det var, da jeg selv oprettede en profil, fortalte Mikkel Gøth under retssagen.