Bror til dræbte Hediga: Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Khalil Morad er frustreret over sin søsters forsvinden

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi har anholdt en 40-årig mand for drabet på den 34-årige Hediga Morad. (Politifoto)
Sydsjællands og Lolland Falsters Politi har anholdt en 40-årig mand for drabet på den 34-årige Hediga Morad. (Politifoto)

Hediga Morad har været forsvundet sporløst i flere måneder. Nu er hendes eks-mand sigtet for drabet på den 34-årige kvinde.

- Jeg er ked af det, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, skriver Khalil Morad til Ekstra Bladet. Han taler arabisk og kun en lille smule engelsk.

Khalil Morad bor på et asylcenter i Sønderjylland og er frustreret over sin søsters forsvinden og nyheden om, at hendes eks-mand, som også er faren til deres to børn, er sigtet for drabet.

Ifølge Khalil Morad har han og Hediga Morad et godt forhold.

Hediga Morads eksmand er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at have dræbt hende 9. eller 10. oktober. (Privatfoto) Krimi 40-årig far varetægtsfængslet: Sigtet for at dræbe sine børns mor

Han fortæller, at han løbende har været i kontakt med politiet, men at han intet ved om sin søsters forsvinden.

Den 40-årige eksmand fra Vordingborg er ved Retten i Nykøbing Falster blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for drabet på den 34-årige Hediga Morad.

Fængslingen sker efter et fire timer langt grundlovsforhør. Forhøret foregik bag lukkede døre. Manden nægter sig skyldig.

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi har anholdt en 40-årig mand for drabet på den 34-årige Hediga Morad. (Politifoto) Krimi Veninde i drabssag: Jeg tænkte, at hun var død

Hediga Morad og den varetægtsfængslede har to børn sammen og er ikke for ikke så længe siden gået fra hinanden. Det er politiets opfattelse, at drabet skulle være sket i Vordingborg by eller i den lejlighed, som den 40-årige mand boede i i Vordingborg. 

Hediga havde ifølge politiet rejst i tog til Vordingborg for at aflevere sine børn hos deres far. Få dage senere blev hun meldt savnet. D. 22. oktober efterlyste politiet hende.

Politiet har endnu ikke fundet liget af Hediga Morad.