Annonce:
Annonce:

Brugte bil som våben: Dømt for dødsvold

En bilist påkørte en cyklist med vilje efter et banalt skænderi

Annonce:
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): En 30-årig bilist blev i dag dømt for dødsvold efter at have påkørt en cyklist med vilje.

Her blev han idømt seks års fængsel.

Dommen faldt på årsdagen for påkørslen af en 45-årig familiefar, der på tragisk vis afgik ved døden som følge af sine skader.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet sagen.

Flankeret af sin forsvarer modtog han dommen, mens han stirrede tomt ned i bordet og virkede ligeså følelsesforladt, som han har været under de øvrige retsmøder.

Den dømte har under hele retssagen hævdet, at han ikke havde til hensigt at påkøre offeret, men at han ramte ham ved et uheld.

Omvendt var anklagemyndighedens påstand, at han havde til hensigt at slå cyklisten ihjel. Heri var retten enig.

Annonce:

Uenighed om skyld
Af de seks nævninge var kun to enige i tiltalen for manddrab - de resterende mente, at der var tale om vold med døden til følge, hvilket også gjorde sig gældende for de tre juridiske dommere.

Tilhørerpladserne var delt mellem de pårørende til henholdsvis den dømte og offeret for hans gerning.

I hver lejr blev dommen modtaget med lavmælte kommentarer, der blandt andet omhandlede forventningen om frifindelse for drab.  

- Havde han heddet Muhammad, VAR han blevet dømt for drab, supplerede en af offerets pårørende med slet skjult henvisning til den dømtes etnisk danske baggrund.

- Det må du gerne citere mig for, sagde han direkte henvendt til Ekstra Bladets reporter.

Spyttet i ansigtet
Dødsvolden fandt sted foran Naturhistorisk Museum på Øster Voldgade i København, hvor der forud for den fatale hændelse udspandt sig et skænderi mellem de to parter, hvis veje tilfældet krydsede hinanden denne decembermorgen.

Annonce:

Uenigheden handlede om bilistens blokering af cykelstien, da han i sin Citroén C1 skulle passere denne for at køre ud på Øster Voldgade.

Parternes konflikt lagde ud med diverse fagter, udviklede sig til skældsord gennem den åbenstående siderude og eskalerede til, at cyklisten i følge bilisten spyttede ham i ansigtet.

Fanget på overvågning
Hvad der efterfølgende skete, var der ingen tvivl om.

Fra flere vinkler kunne forskellige overvågningskameraer dokumentere bilistens jagt på den 45-årige, der krydsede Øster Voldgade og fortsatte på den modsatte cykelsti. 

- Jeg kunne simpelthen ikke acceptere, at han bare forlod stedet, udtalte han tidligere i retten.

- Jeg ønskede bare at få fat på ham for at ende konflikten ved enten at standse ham eller se, hvor han kørte hen.

56 kilometer i timen
Flere vidner var dog overbeviste om, at den nu dømte kørte ind i cyklisten med vilje.

Annonce:

En bilinspektør udtalte i retten, at Citroén'en ramte cyklisten med mindst 56 kilometer i timen, og at der ikke var bremsespor på gerningsstedet, der kunne indikere, at bilisten forsøgte at undgå påkørslen.

Overlægget i handlingen blev derfor dokumenteret i retten. Således afhang dommen af bilistens hensigt - havde han i sinde at dræbe eller bruge sit køretøj til at begå vold?

Seks års fængsel
Retten vurderede, at det ikke var den tiltaltes mening at dræbe og dømte ham derfor for den væsentlig mildere paragraf i staffeloven.

Den dømte har været varetægtsfængslet i et år, og der var fra forsvarerens side ingen protester i forbindelse med begæringen om den fortsatte fængsling af hans klient.

- Vi vender dommen, men er i første omgang tilfredse med, at der skete frifindelse for drab, udtalte Danni Richter til Ekstra Bladet efter kendelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: