Annonce:
Annonce:

Brutal fransk seriemorder afsløret efter 35 år

11-årig pige var blandt ofrene for en tidligere betjent, der har erkendt en række forbrydelser i et selvmordsbrev

Den 59-årige seriemorder og -voldtægtsmand havde en fortid som både militærbetjent - det, der på fransk kaldes gendarmerie - og almindelig politibetjent.
Genrefoto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Den 59-årige seriemorder og -voldtægtsmand havde en fortid som både militærbetjent - det, der på fransk kaldes gendarmerie - og almindelig politibetjent. Genrefoto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Før franskmanden François Vérove tidligere på ugen tog sit eget liv, skrev han et brev, hvor han gik til bekendelse. Og det var ikke så lidt, den pensionerede politibetjent havde på samvittigheden.

Vérove har nemlig vist sig at være gerningsmanden bag en lang række drab og voldtægter begået i og omkring Paris i 80'erne og 90'erne. Det har en dna-undersøgelse bekræftet, skriver The Guardian.

Den første forbrydelse, den 59-årige franskmand kan kobles sammen med, er begået for 35 år siden. Her blev en 11-årig pige voldtaget og myrdet, da hun var på vej i skole. Hun blev formentlig passet op i elevatoren i den bygning, hun boede i, og hendes lig blev fundet i kælderen.

Annonce:

Brugte sit politiskilt
Et andet af hans ofre var en 26-årig tysk au pair-pige, som blev dræbt i den lejlighed i Paris, hun arbejdede og boede i. Hun blev fundet af sin chef, og politiet konstaterede, at hun var blevet tilbageholdt med teknikker, der blev brugt i politiet og militæret.

Og det var ikke den eneste gang, sporene pegede mod en betjent eller en militærbetjent. I flere tilfælde havde serieforbryderen således benyttet sig af sit politiskilt, sine håndjern og forskellige professionelle teknikker, han havde tillært sig gennem politiarbejdet, til at stoppe og indfange unge kvinder og piger.

Vérove kædes på nuværende tidspunkt sammen med adskillige drab, drabsforsøg og voldtægter begået i perioden fra 1986 til 1994, men efterforskerne vil ikke afvise, at han kan kobles til flere uopklarede sager.

750 mænd indkaldt til afhøring
François Vérove tog sit eget liv, efter han var blevet indkaldt til afhøring i sagen uopklarede serieforbrydersag.

Annonce:

Det blev han, efter efterforskere for nyligt havde indsnævret seriemorderen, som havde tilnavnet 'Pockmarked man', til at være tidligere betjent. 750 mænd blev indkaldt til forhør, men Vérove dukkede altså aldrig op.

Han forlod sit hjem og lejede en lejlighed i det sydlige Frankrig, hvor han blev fundet død tidligere på ugen, oplyser fransk politi ifølge The Guardian.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: