Annonce:
Annonce:

Brutal voldtægtssag: Græd, skreg og flygtede nøgen

Sjællandsk mand tiltalt for voldtægt og kidnapning af kvinde under 18 år med ordene 'jeg slår dig ihjel i nat' og 'jeg skal fucking filme dig' - kvinden vristede sig til sidst fri og slog alarm

Den uhyggelige kidnapning og voldtægt af en teenage-pige, som nu skal prøves af i Retten i Lyngby, skal være foregået bag døren her i en lille nordsjællandsk lejlighed i oktober 2022. Foto: Kenneth Meyer
Den uhyggelige kidnapning og voldtægt af en teenage-pige, som nu skal prøves af i Retten i Lyngby, skal være foregået bag døren her i en lille nordsjællandsk lejlighed i oktober 2022. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi

Ubændig vrede og voldsparathed stråler ud af anklageskriftet mod en nu 30-årig mand, som er tiltalt for at have kidnappet, voldtaget, taget halsgreb og truet en kvinde under 18 år sidste efterår i Nordsjælland.

Den usædvanligt voldsomme voldtægtssag kører i næste uge i Retten i Lyngby, og manden nægter sig skyldig.

Han er også tiltalt for blandt andet at have truet og spyttet på to politibetjente i forbindelse med sin anholdelse natten til 25. oktober i den lejlighed, hvor overgrebene mod den unge kvinde angiveligt havde udspillet sig.

- Jeg plaffer jer, når jeg ser jer på gaden igen. Jeg skal nok finde ud af, hvem I er, skal han ifølge tiltalen have sagt til de to betjente.

Han skal også have gjort udfald mod en af dem og truet vedkommende med ordene 'skal jeg fucking nikke dig en skalle'.

Annonce:

Filmede med telefon
Politiet var rykket ud i al hast, efter at kvinden havde overmandet den formodede gerningsmand, sat sig oven på ham og slået ham i ansigtet for derefter at vriste sig fri af hans greb i hendes ene ben.

Hun flygtede derefter nøgen ud af hoveddøren til den lejlighed, hvor hun efter anklagemyndighedens opfattelse var holdt fanget i næsten to timer fra klokken et om natten.

Den usædvanligt voldsomme voldtægtssag bliver i næste uge behandlet her i Retten i Lyngby. Foto: Tariq Mikkel Khan
Den usædvanligt voldsomme voldtægtssag bliver i næste uge behandlet her i Retten i Lyngby. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

I lejligheden var hun ifølge anklageskriftet udsat for stående voldtægt. Hun sagde 'stop' og græd og skreg og forsøgte i tumulten at skubbe den på det tidspunkt 29-årige mand væk. Men det lykkedes ikke.

Det fremgår af tiltalen, at han skal have grebet fat i den unge kvindes hår og tvunget hende ned på knæ efter at have slået hende flere gange med krav om at give ham oralsex.

'Pansersvin og pikhoved'
Manden skal derefter have forsat mishandlingen af hende med slag i ansigtet, hvorefter han tog sin telefon frem og filmede med ordene 'jeg skal fucking filme dig' og beskyldninger om, at hun gerne ville 'voldtages og smadres'. Han truede også med at voldtage kvindens mor, hvis hun skrev til hende.

Annonce:

På et tidspunkt tog manden ifølge anklageskriftet halsgreb på kvinden, da hun forsøgte at slippe væk. Hun fik vejrtrækningsbesvær, mens han skal have sagt 'i dag så slår jeg dig ihjel, du skal dø, jeg slår dig ihjel i nat' eller noget i den retning.

I patruljevognen på vej til afhøring og I detentionen skal han endelig havde slynget om sig med hån og skældsord mod tre politibetjente.

De skal blandt andet være blevet kaldt 'pansersvin, perker, din mor er en luder, svans, hund, luder, pikhoved og kælling'.

Det er domsmænd og en juridisk dommer der skal tage stilling til skyldspørgsmålet og en eventuel sanktion i Retten i Lyngby. Den tiltalte mand af anden etnisk oprindelse end dansk er beskyttet af navneforbud.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: