Brutalt overfald: To mænd tævet med hammer og jernrør

Politiet efterlyser nu tre unge mænd, som menes at stå bag overfaldet. En 24-årig mand er hårdt kvæstet

Følg Krimi

To unge mænd på henholdsvis 24 og 25 år blev fredag aften udsat for et yderst groft overfald i et hus på Kragerup Bygade i Nordsjælland.

Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Ulrik Linden, til Ekstra Bladet.

- Tre mænd opsøger dem på adressen og her bliver de overfaldet med en hammer og et jernrør, fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet.

- I første omgang blev det vurderet som et hjemmerøveri. Men vi er nu ved at finde ud af, om der har været en relation mellem gerningsmændene og ofrene, siger Ulrik Linden.

Overfaldet, der skete kort før klokken 21 fredag aften, gik værst udover det 24-årige offer. Han er nu indlagt med alvorlige skader efter overfaldet med hammer og jernrør.

- Han har fået skader på indre organer som lever og milt, men hans tilstand er stabil, siger Ulrik Linden til Ekstra Bladet.

Politiet har endnu ikke fundet frem til gerningsmændene, der beskrives som tre mænd i samme aldersgruppe som ofrene. Et yderligere signalement af gerningsmændene kan politiet endnu ikke melde ud.

- Vi skal selvfølgelig finde ud af, hvad der er sket forud for det her overfald. Men lige nu mener vi ikke, at det bare er nogle tilfældige borgere, som her er blevet overfaldet, siger Ulrik Linden.

- Der er noget, som tyder på, at der ligger noget forud for den her hændelse, siger vagtchefen uden at ville uddybe nærmere.

Gribskovvej blev i går aftes afspærret fuldstændig fra Kagerup til Helsinge i søgen efter de våben, der blev brugt under overfaldet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale