Bryllup blev aflyst - gommen er anholdt

Et udenlandsk par får alligevel ikke hinanden på Ærø. Manden har ifølge politiet ført myndighederne bag lyset

Følg Krimi

Et bryllup på Ærø er i sidste øjeblik blevet aflyst. Politiet har sat en stopper for begivenheden ved at anholde gommen.

Manden er blevet sigtet for dokumentfalsk, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag.

Den 26-årige indiske mand brugte et falsk opholdskort fra Spanien, da han ansøgte kommunen om tilladelse til at blive viet.

Kommunen fattede mistanke og gik til politiet. Her indkaldte betjente så manden til et møde i Padborg, og her brugte han fredag morgen igen det opholdskort, som ifølge politiet er falsk.

Han stilede efter at blive gift med en tjekkisk kvinde, men begivenheden må nu udskydes.

Fredag har en dommer i Sønderborg nemlig besluttet at varetægtsfængsle ham for fire uger.

- Han har forklaret, at han har rejst rundt i Europa i det sidste års tid, fortæller anklagerfuldmægtig Pernille Jørgensen.

Inderen nægter sig dog skyldig i dokumentfalsk.

Netop Ærø er blevet populært blandt udlændinge, der ønsker at gifte sig. På få år er antallet af vielser øget markant.

Tendensen med turistvielser har givet en øget omsætning i lokalsamfundet, fordi parterne tager færgen og ofte også overnatter på hotel.

I Tyskland er reglerne strammere, og det er med til at forklare strømmen af udlændinge, der ønsker at blive gift på dansk jord.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.