Bukkede under for pres: Dommer turde ikke melde sig syg

Byretsdommer Ulla Otken følte sig tvunget til at gå på fuld tid efter hjertesvigt og stress og dybe kriser i sit privatliv, og det udløste en kæmpe nedtur med tre domme i rap for 'utilbørlig' opførsel i retten

Dommer Ulla Otken er skuffet over, at Domstolsstyrelsen efter hendes mening pressede hende til at gå på fuld tid i en situation, hvor hun ikke var 100 procent arbejdsdygtig. Hun mener, det var en væsentlig årsag til, at hun flere gange i 2019 og sidste år gik over stregen i sin opførsel i Retten på Frederiksberg. Foto: Anthon Unger
Dommer Ulla Otken er skuffet over, at Domstolsstyrelsen efter hendes mening pressede hende til at gå på fuld tid i en situation, hvor hun ikke var 100 procent arbejdsdygtig. Hun mener, det var en væsentlig årsag til, at hun flere gange i 2019 og sidste år gik over stregen i sin opførsel i Retten på Frederiksberg. Foto: Anthon Unger

Dommer Ulla Otken erkender, at hun i pressede situationer har opført sig dårligt og dummet sig som retsformand i straffesager i Retten på Frederiksberg.

Det har Den Særlige Klageret to gange sidste år og igen i januar i år givet hende ret i. Den 59-årige dommer har i fire domme modtaget alvorlig kritik med misbilligelse for 'utilbørlig' optræden og mangel på 'respekt og ordentlighed'.

Det er Ulla Otken, har hun forklaret Ekstra Bladet, 'superked af'. Hun lægger sig fladt ned over for kritikken af sin dårlige opførsel i retten, og hun anerkender, at hun som dommer har en ekstraordinær magtposition.

Ulla Otken er helt bevidst om, at hun i jobbet som dommer har en magtposition, som stiller særlige krav til hendes situationsfornemmelse og empati. Foto: Anthon Unger
Ulla Otken er helt bevidst om, at hun i jobbet som dommer har en magtposition, som stiller særlige krav til hendes situationsfornemmelse og empati. Foto: Anthon Unger
 

Men en del af skylden for fejlene i de tre seneste sager sender hun nu videre til domstolene, som ifølge en ny EU-rapport og Domstolsstyrelsen lider under knappe ressourcer og mangel på dommere.

- Jeg var ikke mig selv og skulle have meldt mig syg. Jeg havde mistet en tredjedel af min arbejdsevne. Men Domstolsstyrelsen pressede min chef til at sende mig tilbage på fuld tid, selv om jeg ikke var klar til det, forklarer Ulla Otken.

I 2019 fik hun efter eget udsagn at vide, at hun skulle gå kraftigt ned i løn, hvis hendes deltidsordning skulle fortsætte.

Fængslinger var i orden
Den skandaliserede dommer, som nu efter eget ønske kun har kontoropgaver og civile sager, henviser til, at hun i flere måneder op til de sager, der i 2019 og sidste år kastede klager af sig fra lægdommere, to tiltalte mænd og et vidne, havde været på nedsat tid og delvist sygemeldt med hjertesvigt, problemer i privatlivet og arbejdsrelateret stress.

Ulla Otken har forklaret, at hun var nødt til at bide tænderne sammen, selvom hun var overbelastet fysisk og psykisk, og først for sent 'så signalerne'.

Otkens domme: Her er klagesagerne

Retsassessor og dommer Ulla Otken er dømt med misbilligelse eller alvorlig misbilligelse i fire forskellige klagesager i Den Særlige Klageret i 2014, to gange i 2020 og igen i januar i år i Retten på Frederiksberg. Hun blev fundet skyldig i 'utilbørlig opførsel' eller 'manglende ordentlighed' i sin rolle som retsformand.

Klageretten nåede frem til, at forseelserne samlet set ikke var alvorlige nok til at indlede en afskedigelsessag.

Den 59-årige jurist, som i en årrække har fungeret som ekstern lektor på Københavns Universitet, tager sig nu efter fælles aftale med sin retspræsident kun af civile sager og kontorarbejde.

Klagesagerne er hver især rejst af en buskontrollørs trafikselskab, af to lægdommere, af tiltalte i sager om voldtægt og vold samt hærværk.

I den ene sag blev Otken dømt for at have bladret i et magasin og revet papir i stykker under forsvarerens procedure. I den anden surfede hun i upassende omfang på nettet under en straffesag, og i den tredje misbrugte hun sin stilling til at undgå en bøde i en bus og udviste senere manglende respekt for den samme buskontrollør, da han optrådte i retten som vidne.

Endelig er hun dømt for upassende opførsel i en hærværkssag, hun betegnede som 'spild af tid'.

- Jeg turde ikke melde mig syg og risikere en afskedigelsessag. Men fra Domstolsstyrelsens side var det 'hard cash', og det skuffer mig. Jeg har arbejdet røven ud af bukserne for det system i tre årtier, og når jeg så går ned med flaget, skal jeg betale af egen lomme. Det måtte jeg selv rode med, og det viser, hvor udsultede domstolene er økonomisk, siger retsassesoren.

- Betød det også, at din dømmekraft var så meget ude af kurs, at du fængslede folk på et forkert grundlag?

- Nej, ikke mig bekendt. Min juridiske kunnen er aldrig blevet anfægtet. Problemet var, at jeg forløb mig i min retsledelse. Og skulle det endelig være sket, at der kunne være begået alvorlige fejl, så har og havde vi heldigvis landsretten til at rette op på tingene, siger Ulla Otken.

Nina Otken i tegner Jørgen Bitschs streg. Den 59-årige retsassessor har lagt renommé til fire af de seneste seks års syv domme i Den Særlige Klageret for sin optræden som retsformand på Frederiksberg. Tegning: Jørgen Bitsch
Nina Otken i tegner Jørgen Bitschs streg. Den 59-årige retsassessor har lagt renommé til fire af de seneste seks års syv domme i Den Særlige Klageret for sin optræden som retsformand på Frederiksberg. Tegning: Jørgen Bitsch

Pres på dommerne
Ekstra Bladet har spurgt Domstolsstyrelsen (DS), om dommere presset ud over deres fysiske grænser har udløst flere alvorlige fejl og forkerte domme. Det har ikke kastet et svar af sig.

I et skriftligt svar forklarer DS, at den 'naturligvis ikke kræver, at en ansat arbejder på fuld tid, hvis den pågældende af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til det'. Men personsager vil styrelsen ikke kommentere.

 

- Det skal de jo svare. Men sagen er jo, at dommere, der ikke er raske nok til at arbejde, ikke får et reelt valg, mener Ulla Otken, der havde tre straffesager om ugen som dommer, da hun i tre situationer forløb sig.

- Det er et udpint system, der lægger et voldsomt psykisk pres på dommerne. Vi er hele tiden i frontlinjen, og folk har ikke længere den autoritetstro over for os, som de havde engang, mener Ulla Otken.

Hun har udover sit job som dommer også i mange år været ekstern lektor på Københavns Universitet. Hun har desuden skrevet flere bøger om jura.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Otkens advokat: Mange dommere er bange

Ulla Otkens advokat, Mads Pramming, advarer imod, at dommere bliver rene computere, som ikke tør vise følelser i deres arbejde. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Ulla Otkens advokat, Mads Pramming, advarer imod, at dommere bliver rene computere, som ikke tør vise følelser i deres arbejde. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
 

Mads Pramming har ydet Ulla Otken advokatbistand i forbindelse med klagerne mod hende.

Han mener, at det er 'superproblematisk', at Domstolsstyrelsen pressede den delvist sygemeldte dommer på arbejde, før hun igen var fuldt arbejdsdygtig.

Mads Pramming holder fast i, at den opførsel, Ulla Otken lagde for dagen i flere situationer i Retten på Frederiksberg, ikke diskvalificerer hende hverken fagligt eller moralsk. Men han kan sagtens sætte sig ind i, hvorfor hun forløb sig.

- Ulla Otken var langt ude i tovene, og så kan alle have off-days'. Hun opførte sig upassende, ja. Men jeg ville også være bekymret, hvis jeg skulle opereres af en hjertekirurg eller flyve med en pilot, der var blevet presset på arbejde, siger advokaten.

Han advarer i det hele taget imod at stille krav om, at dommere skal optræde 'som computere'.

- Det er et problem, at mange dommere er bange for at vise følelser og være mennesker, men hele tiden skal optræde som hårde hunde. Det er ikke godt for nogen, siger Mads Pramming.

Foreningsformand: Ekstremt arbejdspres

Nina Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen. Privatfoto
Nina Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen. Privatfoto
 

Nina Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen, bakker op om Ulla Otkens kritik af det øgede arbejdspres og den stress-belastning, landets 375 dommere og 300 dommerfuldmægtige må leve med.

- Der er et ekstremt højt arbejdspres. Der skal leveres mange timer, og vi ser flere eksempler på, at folk får nej til en deltidssygemelding. Det er desuden et miljø, hvor der stilles meget høje og urimelige krav om, at folk til alle tider skal levere det allerbedste, hvis de vil undgå anmærkninger, siger Nina Bonde.

Hun forklarer, at der er flere domstole, hvor alle overtidstimer registreres som interessetid og slettes automatisk.

- Men dårlig opførsel er vel aldrig i orden?

- Nej. Det er jeg 100 procent enig i.

- Er det dit indtryk, at der afsiges forkerte domme på grund af overbelastede dommere?

- Det ved jeg ikke. Men der er sager, hvor dommere er mere pressede, end godt er. Der er også risiko for, at der opstår flere fejl, og at der mangler den sidste kvalitetssikring. Det rammer os ekstremt hårdt på vores faglighed, siger Nina Bonde.

Domstolene i Danmark er præget af problemer med at kapere det øgede antal retssager og manglen på dommere. Her er det Retten på Frederiksberg. Foto: Tariq Mikkel Khan
Domstolene i Danmark er præget af problemer med at kapere det øgede antal retssager og manglen på dommere. Her er det Retten på Frederiksberg. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Konstant underbemanding
Nina Bonde fastholder, at domstols-systemet er præget af konstant underbemanding.

- Politiet får tilført masser af midler til at føre mastodontsager, og det fører med sig, at domstolene så flytter rundt på sager og udskyder andre sager med den samme bemanding. Vi skal løbe hurtigere og hurtigere, siger hun.

Det bakkes op af Domstolsstyrelsen (DS). I et skriftligt svar til Ekstra Bladet oplyser DS, at der generelt har været en markant stigende tilgang af sager til domstolene, og at sagsbunkerne er voksende.

Professor: Meget alvorligere end en næse

Trine Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet, vil principielt ikke udtale sig om konkrete sager. Men hun beskriver det som 'virkelig alvorligt', når en dommer eller retsassessor får en misbilligelse fra klageretten.

- Når man sammenligner med politikere, siger de ofte bare 'ja, ja, det er en del af spillet – videre', når de får en næse. Sådan er det ikke for dommere. Domstols-systemet opfatter en misbilligelse mod en dommer som utroligt alvorlig. Det er meningen, at de pågældende dommere virkelig skal tænke 'ups', siger Trine Baumbach.

Professoren gør opmærksom på, at et godt renommé er meget vigtigt for domstolene, fordi det må og skal være 'fuldstændig ligegyldigt, om dommer A eller B afsiger domme'.

- Når der rejses berettiget kritik af en dommer, så er det også en kritik af hele domstolssystemet. Det er er en alvorlig sag, fordi der jo er tale om den tredje statsmagt, som har utroligt meget at skulle have sagt i de sager, der bliver indbragt for domstolene. Derfor skal de også have et berettiget godt ry, vurderer Trine Baumbach.

Problemet er taget op over for Justitsministeriet. Ekstra Bladet ville gerne have vendt Ulla Otkens kritik og domstolenes underbemanding med justitsminister Nick Hækkerup (S). Han ønsker principielt ikke at udtale sig.

En EU-undersøgelse fra i år er nået frem til, at danskernes tillid til domstols-systemet er højere end i andre europæiske lande. Men rapporten konkluderer samtidig, at den status kunne være under pres set i lyset af et øget antal retssager og relativt få ressourcer til retsvæsenet i Danmark og det begrænsede antal dommere.