Burkina Fasos præsident træder tilbage efter attentatforsøg

Burkina Fasos militær siger ifølge AFP, at det har overtaget magten i landet, og at præsidenten er væltet

Der har mandag været store demonstrationer i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou. Foto: Olympia De Maismont/Ritzau Scanpix
Der har mandag været store demonstrationer i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou. Foto: Olympia De Maismont/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Burkina Fasos præsident, Roch Kabore, er mandag trådt tilbage, efter at landets militær har gennemført et kup.

Det siger flere politiske kilder og sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters.

Den væltede præsident blev mandag ifølge regeringspartiet udsat for et attentatforsøg, som han dog overlevede.

Han er efterfølgende blevet tilbageholdt af soldater.

Tv-billeder fra Burkina Faso viser ifølge Reuters en række højtstående medlemmer af militæret, der erklærer Kabores tid for ovre.

De siger, at kuppet er blevet gennemført uden brug af vold. De siger samtidig, at landets parlament er blevet opløst.

Et ulmende oprør blandt landets soldater tog søndag til i styrke, da demonstranter blandt andet satte ild til regeringens partikontorer.

Demonstranterne opfordrede samtidig soldaterne til at gå et skridt længere.

- Befri landet, råbte de søndag på gaden i hovedstaden Ouagadougou.

Mandag udviklede det sig så til et regulært kup. Præsidentens bolig er også blevet invaderet, og nationalt tv og radio er blevet overtaget.

Den Afrikanske Union, der består af 55 medlemslande, har mandag fordømt kuppet. Det siger unionens kommissionsformand, Moussa Faki Mahamat.

- Han (kommissionsformanden, red.) opfordrer den nationale hær og landets sikkerhedsstyrker til at opfylde deres forpligtelser om at forsvare landet både internt og eksternt, lyder det i en udtalelse fra unionen.

Også den danske udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen (S), har reageret på meldingerne. Det sker i et opslag på det sociale medie Twitter.

- Jeg er meget bekymret over udviklingen i Burkina Faso med et muligt militærkup. Jeg er bekymret over konsekvenserne for befolkningen, der allerede har mange udfordringer, skriver han.

Soldaterne i Burkina Faso mener, at regeringen ikke har støttet dem tilstrækkeligt i deres kamp mod militante islamister.

En talsmand for de soldater, der gør oprør, har sagt, at de kræver 'passende' ressourcer og træning, hvis de skal bekæmpe islamister med bånd til militante bevægelser som Islamisk Stat og al-Qaeda.

I de seneste måneder er frustrationerne steget, i takt med at sikkerhedssituationen er blevet forværret.

I november var der voldelige protester, efter at 49 militærpolitifolk blev dræbt i et militant angreb. Præsidentens afgang blev dengang også krævet.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+