Buschauffør erkender: Overså og dræbte kvinde

En buschauffør erkender, at han overså og dræbte en kvinde

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En 44-årig buschauffør er blevet dømt skyldig i uagtsomt manddrab efter en trafikulykke i september sidste år, hvor han ramte en 65-årig kvinde. Det skriver sn.dk.

Buschaufføren erkender, at han i ulykken overså kvinden, som var på vej over fodgængerovergangen, da han skulle dreje til venstre. Han ramte kvinden med en hastighed på otte til ti kilometer i timen. Kvinden døde efterfølgende af de kvæstelser, hun pådrog sig i ulykken.

- Jeg er meget ked af, hvad der er sket, og jeg har det meget skidt med det. Det skulle ikke ske. Jeg er meget ked af det, sagde buschaufføren i retten.

Han er blevet idømt 20 dagsbøder og tilmed en betinget frakendelse af kørekortet.

- Det er en ulykkelig sag, både for dem, der har mistet, og for den, der har forvoldt det,siger anklager Susanne Bæk Nielsen.