Byret frifinder ambulancefører efter dødsulykke

81-årig kvinde mistede livet, da ambulance påkørte en autocamper nær Stenderup syd for Grindsted

Sidste år omkom en 81-årig kvinde i et færdselsuheld syd for Grindsted. Video: LocalEyes.
Følg Krimi

En ambulancefører er blevet frifundet for uagtsomt manddrab efter en ulykke i Stenderup sidste år, skriver det regionale medie jv.dk mandag.

Derimod er den 45-årige mand fundet skyldig i ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed. Denne overtrædelse af færdselsloven har udløst en bøde på 2500 kroner i en sag ved Retten i Kolding.

Ulykken skete 24. september på Tingvejen ved Stenderup syd for Grindsted.

Ambulancen var ikke under udrykning, da den transporterede en kvinde på 81 år. Den kørte op bag i en autocamper. Denne bil var stoppet op, fordi en bus holdt stille ved et busstoppested.

Kvinden var spændt fast i bårerummet i ambulancen, men blev slynget ud ved sammenstødet, skriver jv.dk. En læge erklærede hende død på stedet.

- Jeg har kørt denne rute mange gange, og jeg har aldrig lagt mærke til, at der skulle være et busstoppested på Tingvejen, har den tiltalte forklaret i retsmødet.

Ved ulykken kom føreren og en passager i autocamperen lettere til skade, oplyste Sydøstjyllands Politi sidste år. De 15 passagerer og chaufføren i bussen slap uden skader.

Se også: Ambulance i ulykke: Patient dræbt

Se også: Kvinde død i ambulance-ulykke: Derfor kræver politiet hende obduceret

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU