Carina overværede dødsulykke

En kvinde er lørdag omkommet efter en kaotisk hestevogns-ulykke midt i Aarhus

En hest løb lørdag eftermiddag løbsk på et julemarked i Aarhus. Foto: Øxenholt Foto
En hest løb lørdag eftermiddag løbsk på et julemarked i Aarhus. Foto: Øxenholt Foto
Følg Krimi

En hyggelig tur på julemarked i Aarhus tog en voldsom drejning lørdag eftermiddag, da en hestevogns-ulykke kostede en kvinde livet.

- Jeg kunne se panikken i folks øjne, de løb og græd, siger en chokeret Carina Lynge til Ekstra Bladet.

Hun var var med sin søn på markedet, og de havde blikket rettet mod hestevognen lige inden, det hele gik galt.

- Vi ser seletøjet glide ned af hesten, og så går den i panik og løber afsted med vognen på slæb, fortsætter hun.

Den vilde hest trak vognen efter sig ind i den store menneskemængde, hvilket fik folk til at løbe skrigende væk.

- Der var mennesker, så langt øjet rakte, siger Carina Lynge.

- Der var så mange, at vi mistede hestevognen af syne. Til sidst kunne vi kun høre den, og det hele sluttede med et stort brag, siger Carina Lynge.

Det store brag var lyden af en hestevogn, der styrtede ned foran Paustian på Aarhus' Lille Torv.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Carina Lynge og hendes søn. Privatfoto
Carina Lynge og hendes søn. Privatfoto

Folk var hurtige til at komme væk fra den alarmerende situation, men Carina måtte efterfølgende løbe over mod en ældre kvinde, som også var kommet til skade under det voldsomme optrin.

Vagtchef ved Østjyllands Politi Jes Frederiksen fortalte tidligere til Ekstra Bladet, at kvinden slog hovedet i ulykken.

- Hestevognen vælter under turen, kvinden falder af og har hovedskader efter faldet. Hun modtager akut førstehjælp på stedet, men ved ankomst til Skejby Sygehus bliver hun erklæret død, sagde han og oplyste videre, at også en fodgænger er kommet lettere til skade.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.