Chokerende video: Her angriber pitbull kvinde i et tog

Det var et skænderi mellem hundens ejer og kvinden omkring en plads i toget, der udløste den dramatiske episode

Følg Krimi

Når en pitbull-hund først har bidt sig fast i sit offer, så kan det være meget svært eller næsten umuligt at få hunden til at slippe sit bid. Det måtte en kvinde sande, da en pitbull i fredags bed sig fast i hendes fod og hendes sko under en togtur i New York.

Det skriver flere medier heriblandt NBC og New York Post

Det var et skænderi mellem hundens ejer og kvinden omkring et sæde i toget, der udløste den dramatiske episode, der først udviklede sig til en lille nævekamp mellem manden og kvinden. Det endte dog endnu mere dramatisk med, at hunden hjalp sin ejer og bed sig fast i kvindens fod, mens en hel vognfuld passagerer i toget så måbende til. Og flere af dem kom straks kvinden til hjælp.

Det usædvanlige hundeslagsmål, der fandt sted fredag eftermiddag i New York, blev bevidnet af Tahsyi King og hans kæreste Denise Leon, der fortæller følgende til NBC:

- Det hele startede, da hundeejeren placerede sin pitbull på et sæde i toget. Hunden bumpede ind i en kvinde, der allerede sad på sædet ved siden af.

Udviklede sig til nævekamp
- Kvinden bad manden om at flytte sin hund og skubbede lidt til hunden. Herefter siger manden: Lad være med at røre min hund.

- Kvinden forsøger at skubbe hunden væk tre gange, men tredje gang lænede manden sig frem og slog hende lige i hovedet. Kvinden havde set slaget komme, og slog tilbage mod manden, forklarer Tahsyi King og tilføjer:

- Og det var netop på det tidspunkt, at pitbull-hunden bed sig fast i hendes fod.

Hundens stædige bid i kvinden fod varede ifølge NBC flere minutter, og det var først da det lykkedes kvinden at få sin sko af, at hun kom fri af hundens bid.  Hundeejeren forsøgte også i samme periode at trække sin hund væk fra kvinden. Men han bad ikke hunden om at slippe sit bid.

Seancen sluttede i øvrigt med, at pitbull-hunden havde kvindens sko i sin mund. Så tog ejeren skoen ud af munden på sin hund og afsluttede det voldsomme forløb med at kaste skoen efter kvinden, før han steg af toget ved Wall Street.

 

Der var kæmpe postyr og skrigen og råben i togvognen, da pitbull-hunden bed sig fast i kvindens fod. (Foto: Screengrab/privatoptagelser)
Der var kæmpe postyr og skrigen og råben i togvognen, da pitbull-hunden bed sig fast i kvindens fod. (Foto: Screengrab/privatoptagelser)
 
 

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU