Christian blev tortureret til døde: Nu bliver gerningsmændene løsladt

Ifølge Nyheter 24 optog de tre gerningsmænd den makabre seance på en mobiltelefon. I en af videoerne kan man høre en af de tre siger: 'Vi har filmet i 17 minutter nu - jeg tror, vi fik det med, da vi kappede hovedet'

Christian Larsson blev tortureret til døde. Collage: Privatfotos
Christian Larsson blev tortureret til døde. Collage: Privatfotos
Følg Krimi

Ekstra Bladet advarer om voldsomme beskrivelser.

26-årige Christian Larsson fra den svenske by Bolnäs endte sit liv på mest brutale vis, da tre bekendte torturerede og dræbte ham tilbage i 2010.

Nu står de tre gerningsmænd foran en snarlig løsladelse. Det skriver svenske Nyheter 24.

8. september 2010 forsvandt Christian Larsson sporløst. Efter at have modtaget et anonymt tip blev tre unge mænd på 18 og 19 år anholdt, først sigtet for kidnapning og senere for mord.

Christian Larsson og de tre gerningsmænd kendte hinanden fra misbrugsmiljøer, hvor den 26-årige mand var kommet i uføre. Det var også her de fire var raget uklare, da Christian Larsson blev beskyldt for at have hugget stoffer fra de andre samt skylde dem penge.

De tre unge misbrugere fik nok og kidnappede ham.

Fandt liget i sø
Det tog politiet flere uger at finde frem til Christian Larssons lig, og da de endelig fandt det, sendte det chokbølger gennem resten af Sverige.

Den unge mand var blevet tortureret til døde. Først var han blevet slået gentagne gange i hovedet med en hammer for derefter at blive stukket mere end 30 gange med en kniv. I et badekar blev han overhældt med iskoldt vand, før gerningsmændene holdt hans hovedet under vand, til han ikke trak vejret længere.

Men galskaben stoppede ikke der.

Efter at have taget livet af Christian Larsson skar de tre unge mænd hovedet af ham, brændte det og begravede det. Én efter én blev tænderne hevet ud og smidt i en cigaretpakke. Til sidst blev resterne af liget smidt i en sø.

Filmede drabet
Ifølge Nyheter 24 optog de tre gerningsmænd den makabre seance på en mobiltelefon. I en af videoerne kan man høre en af dem sige: 'Vi har filmet i 17 minutter nu - jeg tror, vi fik det med, da vi kappede hovedet'.

Herefter lød spørgsmålet: 'Er næste træk Youtube?'.

Andreas Clarström var 18 år på gerningstidspunktet. Han blev idømt 10 års fængsel for mord og for mishandling af liget.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den nu 25-årige Andreas Clarström. Privatfoto
Den nu 25-årige Andreas Clarström. Privatfoto
 

Det var den dengang 19-årige Johan Flykt, der i første omgang mistænkte Christian Larsson for at have hugget de andres stoffer og solgt dem videre. Desuden fandt mordet sted i hans lejlighed. Han blev idømt 11 års fængsel for blandt andet at være i besiddelse af stoffer og for drab.

Artiklen fortsætter under billedet...

Johan Flykt er 26 år i dag. Privatfoto
Johan Flykt er 26 år i dag. Privatfoto
 

Dennis Jonsson, der var 18 år på gerningstidspunktet, blev idømt 12 års fængsel for mordet.

Dennis Jonsson blev idømt den strengeste straf. Han er 25 år i dag. Privatfoto
Dennis Jonsson blev idømt den strengeste straf. Han er 25 år i dag. Privatfoto
 

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.