Christianit erkender: Havde pistol, kokain og hash derhjemme

44-årig varetægtsfængslet i sag, der indkluderer hård narko, en skyder samt hash og joints

KØBENHAVNS DOMMERVAGT: En 44-årig mand så træt ud, da han ved 11.30-tiden i dag blev fremstillet i grundlovsforhør.

Her var manden iført en grå jakke med diskret camouflagemønster mesn det kommunefarvede hår var samlet i en knold i nakken.

Han bekræftede, at han var blevet anholdt i går fredag midt på eftermiddagen, og efterfølgende virkede han dog alligevel opmærksom, da anklager, Ditte Amsnæs, oplæste sigtelsen.

Konkret er manden sigtet for besiddelse af en pistol kaliber 7.62, der var isat et ladt magasin. Yderligere fandt politiet endnu et ladt magasin samt yderligere patroner i mandens hjem, der ifølge sigtelsen er beliggende i en ejendom i Christianias udkant.

Krimi Joints og heroin: Mand anholdt i Pusher Street

Manden er desuden sigtet for 5,5 kilo hash, 900 gram skunk, 200 gram pot samt noget hasholie.

Ved ransagningen af mandens bolig faldt politiet også 47 ecstacy-piller, 7, 2 gram kokain, der ifølge politiets vurdering var til videresalg, samt 2,5 gram methamfetamin. Alt sammen fundet på mandens bopæl.

Fraset cannabis-produkter er både våben og hårde stoffer ellers ulovligt på Christiania ifølge Christianias egen grundlov.

Efter oplæsningen af sigtelsen gik manden sammen med forsvareren til et afsides lokale, hvor de drøftede sagen.

Krimi Dobbelt op på heroinfund på Christiania

Efter få minutter kom de tilbage til retslokalet, hvor manden erkendte sig skyldig i sigtelserne - dog med et enkelt forbehold:

- Der er en detalje omkring methamfetaminen, udtalte forsvarer, Lene Sejersen, på vegne af klienten.

Hun nævnte i samme åndedrag, at den 44-årige ikke ønskede at udtale sig. Og derfor blev det ikke oplyst, hvilken detalje, der var tale om i forhold til methamfetaminen.

Af hensyn til sagens efterforskning udbad anklageren sig dørlukning, hvilket dommeren bevilgede til trods for pressens protest.

Ved retsmødets slutning blev manden varetægtsfængslet i foreløbigt 23 dage.

Nok er der tale om mindre portioner af hård narkotika, men omvendt har politiet gennem en længere periode jævnligt konstateret, at der hård narkotika i miljøet omkring Pusher Street.

Senest i ugen omkring juleaften med få dages mellemrum fandt pulver, som politiets teknikere efterfølgende har fastslået til at være heroin.

Det ene heroinfund blev gjort på PC Cafeen lillejuleaften, mens det andet blev fundet i lommen på en mand, der leverede joints til boderne i Pusher Street.