Corona-skandale vokser: Politifolk fra flere kredse holdt 'pizza-arrangement'

Ti medarbejdere ved Vestegnens Politi deltog i en social sammenkomst med en kollega fra Nordsjællands Partypoliti i fredags - denne medarbejder fik siden konstateret covid-19

Københavns Vestegns Politi har fået travlt med smitteopsporingen, efter at poliitifolk herfra har hygget sig med en kollega fra Nordsjællands Politi, som er hårdt ramt af corona. Her er Vestegnens Politi meget apropos ude at undersøge en brandstiftelse mod et covid-19-testcenter i Ballerup. Foto: Kenneth Meyer
Københavns Vestegns Politi har fået travlt med smitteopsporingen, efter at poliitifolk herfra har hygget sig med en kollega fra Nordsjællands Politi, som er hårdt ramt af corona. Her er Vestegnens Politi meget apropos ude at undersøge en brandstiftelse mod et covid-19-testcenter i Ballerup. Foto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Der har været flere sammenkomster med medarbejdere hos ordensmagten under nedlukningen, end politiledelsen ved Nordsjællands Politi hidtil har oplyst.

I fredags deltog ti medarbejdere fra nabo-politikredsen Københavns Vestegns Politi i et privat pizza-arrangement. Med til sammenkomsten var også en kollega fra Nordsjællands Politi.

Medarbejderen fra Nordsjællands Politi er siden blevet konstateret smittet med corona, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

På den baggrund blev alle de implicerede fra Københavns Vestegns Politi, der mødte på arbejde, hjemsendt, og de er blevet testet. I alle ti tilfælde var første test negativ. Fire ud af de ti medarbejdere er p.t. i karantæne, mens de afventer de endelige testresultater.

Ekstra Bladet afslørede onsdag, at flere politifolk og anklagere fra Nordsjællands Politi har festet sammen og udløst en eksplosion af smittetilfælde i Nordsjælland samt adskillige hjemsendelser.

'Heldigvis har vi aktuelt ingen smittede i Københavns Vestegns Politi, og denne sag har ikke haft betydning for løsningen af vores opgaver og borgerne på Vestegnen,' lyder det i en skriftlig kommentar fra chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard.

Meget beklagelig sag
'Jeg synes, at dette er en rigtig ærgerlig sag.'

'I politiet varetager vi en samfundskritisk opgave, og derfor er det af største vigtighed, at vi alle i politiet opfører os i overensstemmelse med retningslinjer og anbefalinger for at hindre smittespredning. Derfor er denne sag meget beklagelig. '

Chefpolitiinspektøren uddyber, at alle sociale arrangementer på arbejdspladsen længe har været aflyst, og man flere gange har opfordret til, at de ikke flyttes over i privat regi.

'I forlængelse af arrangementet har vi fra ledelsen igen indskærpet disse anbefalinger i en informationsmail til alle medarbejdere'.

Afsløring: To fester bag coronaskandale hos politiet

Flere talte om fester
Ekstra Bladet sendte i formiddags en stribe spørgsmål til politidirektør ved Nordsjællands Politi Jens-Christian Bülow, som først i aftes erkendte, at nogle af hans medarbejdere - både politifolk og anklagere - havde festet sammen.

Nogen har naturligvis kendt til arrangementerne gennem længere tid, og der har i dagevis været hvisket i krogene.

På Station Syd i Gentofte har man lukket for ekspeditionen som følge af corona-skandalen. Foto: Henning Hjorth
På Station Syd i Gentofte har man lukket for ekspeditionen som følge af corona-skandalen. Foto: Henning Hjorth
 

I en mail fra Nordsjællands Politi fredag eftermiddag oplyser den nordsjællandske politiboss nu, at:

'I uge 10 var der blandt nogle medarbejdere og ledere forlydender om, at der var medarbejdere, der angiveligt havde mødtes til private sociale arrangementer, men kredsens øverste ledelse fik først i løbet af onsdag og torsdag i denne uge viden om, at der den 5. og 6 marts skal have fundet de to omtalte private sociale arrangementer sted med henholdsvis omkring 14 og 6 deltagere.'

Festlig politikreds lod bøderne regne i partybus: - Komisk og pinligt

Ifølge både Københavns Vestegns Politi og Nordsjællands Politi har der været tale om private arrangementer.

Ekstra Bladet har også spurgt politidirektøren, om han kan garantere, at festlighederne er startet på nogle af Nordsjællands politistationer.

'Nordsjællands Politi har fortsat ingen oplysninger, som peger i retning af, at de to sociale arrangementer er startet på eller i øvrigt foregået på en politistation i kredsen.'

Ingen fest på politistationerne
I lighed med Københavns Vestegns Politi har det 'da også været meldt tydeligt ud internt i politikredsen, at der ikke måtte foregå sociale arrangementer på politistationerne i den nuværende covid-19 situation.'

Ifølge Jens-Christian Bülow har man dog ikke blandet sig i, hvad medarbejderne lavede, når de holdt fri.

'Der har derimod ikke været kommunikeret særskilt til medarbejderne om betydningen af sundhedsmyndighedernes anbefalinger for medarbejdernes adfærd, når de holdt fri.'

'Smittetallet i Nordsjællands Politi blev i morges opgjort til 30 smittede, hvilket er en politiansat færre end i går. Der er det samme antal i karantæne som i går. Dermed har vi ikke i dag set en negativ smitteudvikling i kredsen,' oplyser politidirektøren.

Efter festen: Politi lukker for borgere

Politiet lukker ofte fester ned i disse dage, og tilbage i februar blev to fester i København lukket ned på en enkelt aften.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind