Onsdag aften blev blev en patrulje fra Østjyllands Politi opmærksomme på en mand, der kom cyklende ad Blegdammen i Randers C i retning mod Jernbanegade, lyder det i politiets døgnrapport.
Da betjentene rettede henvendelse til den 48-årige mand virkede han nervøs og irriteret over at blive kontaktet af politiet. Han blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og under en efterfølgende visitation fundet i besiddelse af en mindre mængde amfetamin.
Den 48-årige blev desuden fundet i besiddelse af et knojern og sigtet for at overtræde våbenloven. Både amfetamin og knojern blev beslaglagt, oplyses det i døgnrapporten.