Cyklist dræbt i trafikulykke

En ældre mand er fredag formiddag blevet påkørt af en personbil. Han blev dræbt på stedet

Følg Krimi

En 75-årig mand har fredag mistet livet i en trafikulykke på Landevejen nord for Randers.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Bo Christensen.

- En cyklist og personbil kører i sydlig retning på Landevejen.

- Lige før personbilen skal til at passere cyklisten, slår cyklisten tilsyneladende et sving ud på kørebanen, og så bliver han ramt af personbilen, siger Bo Christensen.

Den 75-årige mand blev dræbt på stedet. Hans pårørende er underrettet.

Hvorfor manden tilsyneladende slår et sving ud på vejen, ved politiet ikke.

Men vagtchefen fortæller, at der er sendt en bilinspektør, som skal prøve at klarlægge omstændighederne ved ulykken, ud til ulykkesstedet.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 10.51.

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+