Cyklist dræbt i ulykke: Bilist sigtet for uagtsomt manddrab

En 70-årig kvinde er sigtet for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke, der kostede en mand livet

Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 75-årig mand er lørdag klokken 8.34 blevet dræbt i en trafikulykke i Ishøj syd for København.

Det fortæller vagtchef Lars Jørgensen fra Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Ulykken skete i et T-kryds, da manden på sin cykel ville svinge til venstre ad Tranegilde Strandvej fra Ishøjvej.

Her blev han ramt af en bilist - en 70-årig kvinde - som ifølge politiet havde ubetinget vigepligt. Den 70-årige er derfor allerede nu blevet sigtet for uagtsomt manddrab, oplyser politiet.

Der er ikke mistanke om, at andre forhold skulle have spillet ind under ulykken. Hverken bil eller cykel lod til at have defekter. Og der er heller ikke mistanke om, at bilisten var påvirket af spiritus.

- Det er alene vigepligtforholdet, der gør, at bilisten er blevet sigtet, forklarer Lars Jørgensen til Ekstra Bladet.

Politiet havde til at begynde med lidt udfordringer med at finde ud af, hvem den dræbte var. Pårørende til den dræbte mand ankom til uheldsstedet kort efter ulykken, da den 75-årige mand allerede på det tidspunkt var savnet. Og det var altså dem, som kunne fortælle identiteten på den dræbte.

- De møder indsatslederen, forklarer Lars Jørgensen.

Som altid ved alvorlige trafikulykker blev en bilinspektør tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet og de involverede køretøjer.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.