En mandlig cyklist er blevet hårdt kvæstet, efter at han tidligt fredag morgen blev påkørt af en bus på Rolighedsvej i København.
- Vi fik anmeldelsen klokken 02.27, oplyser vagtchef Jess Voldager til Ekstra Bladet.
Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse detaljer om, hvordan ulykken er sket.
- Det må de tekniske undersøgelser senere vise, siger vagtchefen.
Cyklisten befinder sig i kritisk tilstand efter påkørslen.
- Han er nu bragt ind på Rigshospitalet. Buschaufføren er uskadt, men vedkommende er naturligvis meget chokeret efter ulykken, siger Jess Voldager til Ekstra Bladet.
Cyklisten er en mand midt i 20-erne.