En cyklist er fredag morgen blevet ramt af en bil i Aalborg.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Politiet oplyser, at de fik anmeldelsen klokken 7.53 om uheldet, der var sket i krydset mellem Hadsundvej og Sofievej. Det viste sig dog heldigvis hurtigt, at cyklisten kun er kommet lettere til skade.
Både politi og redningsmandskab er derfor færdige med at arbejde på stedet.