Annonce:
Annonce:

Cyklistforbund: Cykeltyve har reelt frit spil

28 kommuner fik sammenlagt over 4000 anmeldelser om cykeltyveri. Ikke en eneste person er blevet sigtet

Annonce:
Følg Krimi

Det er alt for få personer, som bliver sigtet for cykeltyveri. Det mener direktøren for Cyklistforbundet, Klaus Bondam, som finder det dybt krænkende.

- Det er nærmest en moralsk glidebane, vi er ved at bevæge os ind på, når man trygt og roligt kan stjæle en cykel, fordi chancen, for at man bliver opdaget, er under én procent, siger han.

Udmeldingen kommer efter DR's gennemgang af tal fra Danmarks Statistik fra 2015.

Tallene viser, at flere end 55.000 danskere sidste år meldte deres cykler stjålet til politiet. Mindre end én procent af de anmeldelser førte til sigtelser.

I 28 kommuner blev ikke en eneste person sigtet for cykeltyveri, selv om borgerne tilsammen anmeldte over 4000 cykeltyverier i de kommuner.

Annonce:

Hos Helsingør Politi modtog man sidste år anmeldelser om i alt 580 cykeltyverier. Alligevel er det ikke lykkedes for politiet at få sigtet en eneste mulig gerningsmand for cykeltyverier anmeldt i kommunen

Når det kommer til cykeltyverier generelt, har politiet i Helsingør valgt at prioritere indsatser mod andre former for kriminalitet, siger den lokale efterforskningsleder, politikommissær Mogens Mogensen, til DR.

Den forklaring er Klaus Bondam ikke helt tilfreds med, selv om han godt kan forstå, at politiet har nok at se til.

- Det er dybt krænkende for retsbevidstheden i Danmark, at politiet gør så lidt for at opklare cykeltyverier. Så det er vores opfordring, at man sætter politisk fokus på det, siger Klaus Bondam.

En undersøgelse fra Tryg viste i 2014, at tyvene går målrettet efter de dyre cykler. I 2014 blev der stjålet 68 procent flere cykler til mellem 10.000 og 30.000 kroner, end der gjorde i 2009.

Direktøren for Cyklistforbundet ønsker derfor, at politiet foretager et regulært efterforskningsarbejde af det store antal stjålne cykler, der havner i udlandet.

Han mener også, at man skal bygge trygge og sikre cykelparkeringer ved nogle af trafikknudepunkterne i landet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: