31-årige Daniel Brendstrup sad i bilen med sin kone en junidag sidste år, da de på motorvejen hurtigt kunne fornemme, at noget var galt.
Et stykke derfra kunne de se røg, og det skulle vise sig, at røgen kom fra dén afkørsel, de selv skulle køre fra ved. Røgen bredte sig, og hurtigt standsede Daniel bilen.
Røgen kom fra en liftvogn fra Flextrafik.
- Og så skal vi selvfølgelig hjælpe - for vi kunne se, at der var ild under bussen, og vores tolkning var, at chaufføren ikke var klar over det på daværende tidspunkt, fortæller Daniel Brendstrup til Ekstra Bladet.
Daniel løb ud og spurgte chaufføren, om der var passagerer i bussen. Det var der. Og det viste sig at være en mand i elkørestol, der kort forinden var blevet udskrevet fra sygehuset.
- Da jeg bliver klar over, at der er én inde i bilen, beder jeg min kone om at ringe 112. Jeg har allerede en slagplan oppe i hovedet, idet han (chaufføren, red.) siger, at der er en.
Men planen blev ændret, da Daniel så passageren. For kørestolen betød, at manden og stolen skulle løftes ned med lift.
Et sekunds tøven
Daniel Brendstrup husker et øjebliks tvivl, der ramte, da en kvinde kom løbende hen imod dem for at hjælpe.
- Jeg kiggede på hende og tog mig selv i i et sekund lige at tøve. For jeg siger til hende, at jeg sgu ikke ved, om vi kan nå det her. Er jeg villig til at komme til skade? Men så gik der jo fem sekunder, og så stod jeg oppe på ladet og var inde i bussen alligevel.
Til deres store held virkede bussens liftfunktion stadig, og imens flammerne bredte sig under bilen, fik chaufføren åbnet døren til den bagerste del af bussen.
De fik i sidste øjeblik spændt manden op og kørt ud på liften. Manden nåede kun akkurat ud, før situationen eskalerede.
- Da vi så er nede på jorden, går han i panik, fordi stedet, hvor han sad, nu allerede er i flammer. Der må jeg ligesom gå ind og tage over og sige, at jeg godt forstår, at han er frustreret, og at det er svært, men at han er nødt til at køre væk derfra. Så kørte han væk, og så var det ligesom overstået.
Artiklen fortsætter under faktaboksen ...
Chok
- Chokket, synes jeg først, ramte dagen efter. Jeg havde bare andre prioriteter på det tidspunkt, så der var måske nogle følelser, der lige blev skubbet til side, siger han.
Da Daniel var på arbejde den efterfølgende dag, bemærkede både han selv og hans kolleger, at han ikke tog initiativ, som han plejede.
En kollega spurgte ham, om han var okay.
- Og det gik så op for mig, at det var jeg egentlig ikke helt, husker han.
Noget af det, der har sat sig i Daniel Svendstrup, er de mange mennesker, der ikke hjalp til, men i stedet kørte forbi eller kiggede på og filmede eller tog billeder.
- Jeg tror, at den følelse, der sidder i mig, er skuffelsen over, hvordan nogle mennesker reagerer. Det kom ikke som nogen overraskelse for mig, at jeg ville handle, fordi jeg har prøvet lignende situationer før - men det er stadigvæk fint at vide, at man er den person, der vil reagere, i stedet for bare at glo.
