Dansk ægtepar hårdt kvæstet på tysk motorvej

Midaldrende ægtepar hårdt kvæstet på tysk motorvej

(Foto: Sebastian Iwersen)
(Foto: Sebastian Iwersen)

Et dansk ægtepar var tirsdag morgen ti minutter i otte involveret i en voldsom trafikulykke på den tyske motorvej A20 mellem Lübeck og Bad Segenberg nær Hamborg og er nu på hospitalet, hvor de er hårdt kvæstet.

Parret kørte bragede, bragede af ukendte årsager, op i enden på en tysk lastbil i deres Ford Focus.

Sammenstødet bragte personbilen ud af kontrol, og den bragede ind i autoværnet langs motorvejen.

Den 52-årige kvinde, som sad på bilens passagersæde, blev ifølge tysk politi fastklemt ved ulykken. Brandvæsnet måtte tilkaldes til ulykkesstedet for at frigøre kvinden, skriver det lokale politi i en pressemeddelelse.

Hun er sammen med sin 51-årige mand, der førte bilen, nu indlagt på et nærliggende sygehus. Ifølge politiet er begge livsfarligt kvæstet.

Hos Udenrigsministeriet bekræfter man, at to danskere i dag har været involveret i en voldsom ulykke på den tyske autobahn, men er særdeles sparsomme med oplysningerne:

- Vi kan bekræfte, at der er to danskere, der er blevet hårdt kvæstede ved en trafikulykke i Tyskland, lyder det fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

Borgerservice oplyser endvidere, at de pårørende er underrettede.