Dansk pædagog indgår forlig efter overgrebs-anklager i New York

Advokat til dansk pædagog siger, at Malthe Thomsen får 500.000 kroner i forlig efter anklager om krænkelser

Her ankommer Malthe Thomsen i Københavns Lufthavn, efter at være blevet frifundet for anklager om pædofili
Følg Krimi

Malthe Thomsen, som var pædagogstuderende i New York, har indgået forlig i sin erstatningssag mod den amerikanske anklagemyndighed og staten New York, skriver dr.dk.

Den 25-årige dansker får 500.000 kroner.

Det betyder ifølge advokat Jane Fisher-Byrialsen dog ikke, at sagen er slut.

Hun forventer et retsopgør med den kvindelige kollega, som anklagede danskeren for at have krænket børn i den børnehave, hvor de to arbejdede.

Krævede syv millioner dollars
Selv om beløbet på 500.000 kroner kan virke som mange penge, så er det stadig noget under den sum, som Malthe og advokaten i første omgang krævede i erstatning.

Dengang ønskede de en samlet erstatning på syv millioner dollars, som svarer til omkring 48 millioner danske kroner.

I april udtalte Malthe Thomsens advokat, Jane Fisher-Byrialsen, således, at man i amerikansk regi normalt kan få rigtig mange penge ud af at være falsk anklaget for pædofili.

Landskendt efter anholdelsen
Malthe Thomsen var i praktik som pædagog i New York, da han i 2014 blev anholdt og anklaget for at have sexkrænket børn i den børnehave, hvor han arbejdede.

Han blev beskyldt for i 15 tilfælde at have krænket børnehavebørn i fire-fem års alderen. Han skulle blandt andet have fået børnene til at berøre sit skridt uden på bukserne.

Han blev dengang fængslet, men løsladt mod kaution og lovning på, at han ikke forlod USA.

Retssagen mod Malthe Thomsen begyndte at køre i efteråret, men 13. november blev den droppet, fordi anklageren ikke havde beviser, og Malthe blev frifundet. Siden har kampen om erstatning været i gang, og Malthe Thomsen er også blevet færdiguddannet pædagog på trods af den hårde oplevelse.

Dansk pædagog udspurgt om pædofili-sag i otte timer i USA

Advokat til Ekstra Bladet: Malthe skuffet efter retsmøde

Malthe kræver mega-erstatning for pædofili-anklager

Dommer i New York lader danske Malthe søge erstatning

Blev frifundet for sexanklager: Nu er Malthe uddannet til pædagog

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.