Dansk serieforbryder fældede sig selv: - Han tog billeder af sårene

Peter Frederiksen førte nøje dagbog om sit liv og sine forbrydelser. Dagbogsnoter der endte med at fælde ham

Ekstra Bladet var i Bloemfontein, og her fik vi indsigt dagbogen Video: Anthon Unger. Redigering: Henrik Houlberg og Kristian Hansen

BLOEMFONTEIN (Ekstra Bladet): Den danske serieforbryder Peter Frederiksen førte gennem sine 13 år på fri fod i Sydafrika sirlige dagbogsnoter om sine daglige gøremål.

I dagbøgerne skrev danskeren om alt fra sine små daglige gøremål, guld og valutakurserne til sine bestialske sexforbrydelser.

Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af uddrag fra danskerens dagbøger - dem kan du læse her

Igennem retssagen i Bloemfontein har Peter Frederiksen fastholdt sin uskyld og har forklaret, at skriverierne i dagbøgerne er ren fiktion.

Fældede sig selv
Men den købte dommer Johann Daffue ikke, da han mandag den 6. november fældede dom over danskeren. Her lagde dommeren vægt på dagbøgernes tætte sammenfald med mange af de vidneforklaringer, der blev afgivet i løbet af den flere måneder lange retssag.

Efterforskningsleder Linda Steyn holder sig heller ikke tilbage, når hun beskriver dagbøgernes betydning for retssagen.

- Dagbogen var det vigtigste bevis, mod Peter Frederiksen. Alt den information, han havde skrevet ned i sin dagbog. Han havde skrevet alt ned, han har foretaget sig de seneste år.

Linda Steyn overværer domsafsigelsen over Peter Frederiksen. Da dommeren fandt danskeren skyldig i 36 ud af 38 anklagepunkter, gik der et lettelsens suk igennem efterforskningslederen, der de sidste to år har brugt alle sine arbejdstimer på sagen. Foto: Anthon Unger
Linda Steyn overværer domsafsigelsen over Peter Frederiksen. Da dommeren fandt danskeren skyldig i 36 ud af 38 anklagepunkter, gik der et lettelsens suk igennem efterforskningslederen, der de sidste to år har brugt alle sine arbejdstimer på sagen. Foto: Anthon Unger

Skrev om voldtægter og omskæringer
Dagbøgerne var skrevet på dansk, men blev oversat til engelsk, så efterforskerne kunne udnytte Peters egne ord mod ham selv.

- Han skrev om sine seksuelle fantasier. Hvad han gjorde. Hvordan han handlede med våben og ammunition. Hvordan han følte den lille pige(offer for Peter Frederiksens pædofile tilbøjeligheder, red.). Hvordan han voldtog den lille pige. Hvordan han piercede og skar i kvinderne. Vi har brugt det som et bærende bevis i den netop overståede retssag, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Serieforbryderens blå bog

Allerede før Peter Frederiksen flytter til Sydafrika, har han en række domme på samvittigheden fra Danmark. I begyndelsen af 90'erne bliver han første gang dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

I 1996 sælger Peter Frederiksen sprængstof, der ender med at blive brugt som en del af rockerkrigen, da en bilbombe fejler i Aalborg og detonere et par hundrede meter fra en MC-Danmark rockers bil. Politiet finder efterfølgende 47 kilo sprængstof og dynamit samt en mængde ulovlige våben i Peter Frederiksens hjem.

I 2001 bliver han taget på ferskgerning med et stjålet luksus-ur på armen og i 2006 finder politiet igen enorme mængder våben på hans ejendom i Nordsjælland. Herefter flygter Peter Frederiksen permanent til udlandet. Samlet set bliver han idømt mere end ni måneders ubetinget fængsel, men afsoner hverken fængselsstraffen efter rockerbomben eller fundet i 2006.

6. november 2017 blev Peter Frederiksen kendt skyldig i en række bestialske forbrydelser begået i Sydafrika. Efter at have været fængslet i mere end to år, fandt retten i Bloemfontein ham skyldig i voldtægt, pædofili, produktion og distribution af børneporno, medvirken til mord og illegal handel med våben.

- Han beskrev det lige ud. Hvor, hvornår og hvordan han gjorde det. Blandt andet skrev han om, hvordan de kvinder han havde omskåret helede efter indgrebende. Herefter tog han billeder af sårene, fortæller Linda Steyn til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Han holdt øje med, om sårene helede godt eller skidt. Samtidig beskrev han, hvordan han tilfredsstillede sig selv.

Peter Frederiksen forsøgte ifølge det lokale politi at få Linda Steyn slået ihjel fra sin celle i fængslet. Var det lykkedes, ville det være det andet offer Peter Frederiksen fra sin celle var arkitekten bag blev dræbt. Foto: Anthon Unger
Peter Frederiksen forsøgte ifølge det lokale politi at få Linda Steyn slået ihjel fra sin celle i fængslet. Var det lykkedes, ville det være det andet offer Peter Frederiksen fra sin celle var arkitekten bag blev dræbt. Foto: Anthon Unger

Groft synderegister
Dagbogen spillede dermed en nøglerolle i det enorme sagskompleks anklagemyndigheden igennem knap to år forud for retssagen har opbygget mod Peter Frederiksen.

Et efterforskningsarbejde der endte med at danskeren blev kendt skyldig i medvirken til mord, pædofili, illegal våbenhandel, ulovlig medicinimport, trusler mod vidner samt produktion og distribution af børneporno.

Selvom Peter Frederiksen er blevet kendt skyldig i de grove forbrydelser, har han endnu ikke modtaget sin straf. Det skyldes at dommeren afventer en mentalundersøgelse af danskeren.

Strafudmålingen er fastsat til at finde sted 12. marts 2018

Her er dagbogen, der fældede Skrækdanskeren

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.