Danske forskere kan spille hovedrolle i drabssag

Kvinde i Australien er fængslet for drab på sine fire små børn. En sjælden mutation kan have kostet dem livet

Kathleen Folbigg fik sin dom i 2003. Efter 18 års fængsel kan gen- og hjerteforskning måske betyde, at hun løslades, eller at sagen genoptages. (Arkivfoto) Foto: Peter Rae/Ritzau Scanpix
Kathleen Folbigg fik sin dom i 2003. Efter 18 års fængsel kan gen- og hjerteforskning måske betyde, at hun løslades, eller at sagen genoptages. (Arkivfoto) Foto: Peter Rae/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Når en mor bliver dømt for at have slået sit eget barn ihjel, så vækker det forfærdelse. For hvad kan drive et menneske så langt?

Endnu mere ubegribeligt bliver det, når retten sender en mor i fængsel for at have taget livet af fire børn, sådan som det skete for Kathleen Folbigg.

I 2003 blev den dengang 35-årige australske kvinde idømt 40 års fængsel for i en periode over ti år at have kvalt sønnerne Caleb og Patrick og døtrene Sarah og Laura.

Kathleen Folbigg har i alle årene fastholdt, at børnene led vuggedøden.

- Jeg ved ikke, hvorfor mine børn døde. Men jeg slog dem ikke ihjel, har hun sagt.

Løslad hende
Nu får hun støtte fra 90 internationale gen- og hjerteforskere, som i et åbent brev til guvernøren i delstaten New South Wales appellerer til, at hun løslades.

Gruppen, som blandt andet tæller Nobelprismodtagere, mener, at deres forskning beviser, at børnene døde som følge af arvelige genfejl.

Fire af medunderskriverne er fra Danmark, herunder lektor Mette Nyegaard, som forsker i sjældne sygdommes genetik på Aarhus Universitet.

Hun håber, at brevet kan føre til, at Kathleen Folbigg får en ny retssag.

- Jeg er forsker og ikke jurist, og derfor tager jeg ikke stilling til, om hun er uskyldig eller ej. Men som et minimum skal hendes sag genoptages, siger Mette Nyegaard.

Gjorde stor opdagelse
For ti år siden gjorde hun en opdagelse, som kan blive afgørende for den australske kvinde.

Sammen med kolleger undersøgte hun yngre medlemmer af en svensk familie, som var ramt af pludselig hjertedød.

Med blodprøver viste de, at familien havde en mutation i et gen, kaldet calmodulin, der regulerer hjertefunktionen.

På verdensplan er der kun rapporteret om 76 bærere af mutationen. Den ene er Kathleen Folbigg, og ifølge analyser af de hælprikprøver, som de fire børn fik taget efter fødslen, er mutationen gået i arv til døtrene.

Det bør vægtes højt i sagen, siger institutleder og professor Michael Toft Overgaard på Aalborg Universitet, der ligeledes er medunderskriver.

- Når man finder sådan en mutation i børn, der er døde af uforklarlige årsager, så vil man i dag klinisk og videnskabeligt tilskrive dødsårsagen denne mutation, siger han.

Sønnerne havde ikke arvet mutationen, men hælprøverne viste, at de bar to andre sjældne mutationer, som kan udløse epileptiske anfald.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller